Ribe Landevej 71, Brokær, 6771 Gredstedbro

Rummelig og udsøgt hesteejendom i Brokær

Drømmen om en rummelig og udsøgt hesteejendom i ugenerede omgivelser kan blive en realitet på Ribe Landevej 71 i Brokær. Her befinder sig nemlig denne pragtfulde villa på 350 kvadratmeter med en kælder på 60 kvadratmeter samt knap fire hektar jord at udfolde sig på.

Det bedste fra begge verdener nær by og natur

Beliggenheden er på én gang bynær og naturskøn med Kongeåen som nærmeste nabo, så man får her det bedste fra begge verdener. Stedet er ideelt til naturelskeren, der holder af lange gå-, ride- eller cykelture, og nærheden til skoven giver rig mulighed for at implementere dette i dagligdagen. Hverdagens fornødenheder er ligeledes indenfor rækkevidde med få minutters gang til den lokale Brugs og Gredstedbro St. med togafgange næsten hver time, og det er nemt og bekvemt at aflevere børnene i henholdsvis Vadehavsskolen og Børnegården Gredstedbro.

Gennemgribende renovering

Murstensejendommen med tegltag er oprindeligt fra 1915 og har siden 2008 stået overfor en løbende og gennemgribende renovering. De første istandsættelser i 2008 bød blandt andet på vinduer og døre fra Idealcombi i træ/alu samt nyt, blankt ædelangoberet tag - inklusiv undertag og lægter. Ydermere blev der installeret jordvarmeanlæg og træfyr fra Vølund. Køkken, bryggers og to badeværelser på førstesalen blev lavet, og der blev opsat lofter med stuk i to stuer, mens hele huset blev malet og tapetseret. VVS og el fik også en opdatering med ekstra radiatorer, vand til bad og nye elinstallationer i det meste af huset.

I 2009 færdiggjorde man lysninger og bundstykker, monterede kameraovervågning samt afhøvlede og sleb trægulvene overalt. Hovedtrappen med granitsten foran huset er fra 2010, og året efter påbegyndtes renoveringen af stalden med hestebokse og betongulv, som fortsatte med filtsning af indvendige vægge, udbedring af murværk, tilmuring af porthuller og nye vinduer i 2012, hvor også loftet på stuehuset blev isoleret. Renoveringen af stalden fortsatte mellem 2013-2018 med eksempelvis gavle og nyt betontag. Fra 2016-2017 udbedrede man revner i stuehuset med rustfrit stål og malede alt udvendigt inklusiv soklen.

Plads til hele familien

Ved ankomsten parkeres bilen på den store gårdsplads, hvor ejendommen majestætisk troner. Trappen til hovedindgangen forceres, inden man bydes velkommen i den imponerende hall, som flankeres af tre herlige stuer i form af henholdsvis en spise-, pejse- og dagligstue. Invita-køkkenet fra 2008 præsenterer sig stilrent og veludstyret med gulvvarme under klinkerne, og i samspil med det tilstødende spisekammer dannes den ideelle ramme om hjemmekokkens kulinariske udskejelser med amerikanerkøleskab, induktionskogezone samt to ovne i optimal arbejdshøjde - alt sammen fra Siemens. Stueetagen afrundes af et brusebadeværelse samt et praktisk bryggers til vaskefaciliteterne.

Første sal med udsigt fra altan og tagterrasse

På førstesalen får familielivet rige udfoldelsesmuligheder med fem indretningsvenlige værelser, hvoraf ét har udgang til en altan fra 2016. Værelserne deles om to luksuriøse badeværelser med elementer fra Invita og gulvvarme - det ene har tilmed et badekar med løvefødder og en separat bruseniche. For enden af gangen tilgås den enestående tagterrasse, hvorfra der er en sublim udsigt til det omgivende landskab. På nuværende tidspunkt er der et loftsrum, der kan udnyttes og laves om til en anden sal, hvis dette ønskes. Afslutningsvis er der anvendelige bonuskvadratmeter at se frem til i kælderen, som består af fire disponible rum.

Skønne udendørsarealer

Udendørs findes en skøn have med et fliseterrassemiljø, hvor der med fordel kan placeres både havemøbler og grill. Familiens heste får formidable forhold med næsten fire hektar jord at græsse på. Udhusbygningen kan rumme op til seks heste i boksene, og derudover er der stald, lade, et værksted og et fyrrum. Alt i alt et fantastisk og mulighedsfyldt sted at bo for voksne, børn og dyr.

Afstand til ...

  • Esbjerg20 minutter
  • Indkøb2 minutter
  • Ribe10 minutter
  • Skole, daginst. mv.2 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christian Ahm Pedersen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser