Mølbyvej 6, 6760 Ribe

Stråtækt landejendom med mulighed for hestehold

Denne fine ejendom ligger nogenlunde midt mellem Gram og Ribe i det vestjyske og præsenterer sig med et klassisk udtryk. Murværket er vandskuret hvidt, de sprossede vinduer er i mørkt træ, og det stråtækte tag med dekorative og lysgivende kviste står fortrinligt. Stedet har tidligere fungeret som hestestutteri, og der er gode betingelser for at genetablere de mange faciliteter.

Huset

Stuehusets beboelsesareal beregner sig til 282 kvadratmeter i alt fordelt på to niveauer. Centralt i stueetagen venter et åbent køkken-alrum i forbindelse med et stuerum. Køkkenet er udført med egetræselementer og udstyret efter alle kunstens regler. Bordpladsen er rigelig og skabene tilbyder opbevaring til køkkenremedierne. 

Alrummet og stuen er kendetegnet ved et behageligt lysindfald, og der er installeret en indbygget brændeovn. I den vestlige ende af boligen ligger det oplagte forældresoveværelse med tilhørende badeværelse med brus og gulvvarme. I den modsatte ende har man et bryggers med egen indgang og yderligere tre regulære værelser til sin disposition. Alle værelserne har integrerede skabe, og endnu et badeværelse kan findes i den østlige afdeling.

Via trappen i entréen føres man til førstesalen, der består af to imponerende rum– en stue og et opholdsrum. Her kommer kvistene til sin fulde ret, for ikke blot muliggør de et indbydende lysindfald, de afstedkommer også en flot effekt på de listebeklædte skråvægge. Førstesalen rummer videre et toilet.

Haven er stor og hovedsagligt anlagt som en græsplæne, mens man ud for alrummet finder et sydvendt terrasseområde, der omkranses af hække i en cirkulær formation. Skulle man foretrække skyggen, vil gårdspladsen tilsvarende kunne danne ramme om en afslapningsstund.

Mulighed for hestehold

Som indledningsvist omtalt finder man på ejendommen særdeles fremragende hestefaciliteter, og dem man måtte mangle vil være overskuelige at etablere, da betingelserne for en hesteejendom i luksusklassen absolut er til stede.

Som udebygningerne er indrettet i øjeblikket, er det muligt at indkvartere 28 heste, da de to største af udebygninger har staldarealer med bokse. I staldene er der installeret et udluftningssystem, og til de kostbare lædervarer gives et opvarmet saddelrum. I stålbygningen længst mod nord er der foruden et maskinhus og stalde ydermere en ridehal.

Til ejendommen knytter sig 16 hektar jord, hvoraf størstedelen er bortforpagtet på årsbasis. Ved aftalens udløb efter høsten, vil det være muligt at anlægge foldområder, springbaner og lignende – det var tilfældet, da stedet endnu tjente som stutteri.

Et hjem midt i den danske natur

Grunden grænser mod øst op til statsskoven Stensbæk Plantage, hvor man med fordel kan spadsere, motionere eller ride, og ikke nok med at den anseelige jord kan anvendes til hestehold, så er der også gode forhold for at jage rå- og kronvildt, der ofte vil ses, når de krydser markerne. 

Beliggenheden er i særdeleshed landlig, og naturen er storslået. Man vil derfor kunne nyde den efterhånden sjældne og beroligende stilhed, skønt det ikke betyder, at dagligdagens gøremål bliver uoverskuelige. I den lille landsby Arnum finder man indkøbslejlighed, og hvis man kører de omtrent femten kilometer mod nordøst til Ribe, kan man opleve én af Danmarks dejligste byer med et rigt handelsmiljø og utallige hyggelige spisesteder samt specialbutikker.

På matriklen finder man afslutningsvis en dobbeltgarage.

  • Hestestald 1212 m² + 552 m²

Afstand til ...

  • Esbjerg40 minutter
  • Haderslev35 minutter
  • Indkøb8 minutter
  • Ribe15 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christian Ahm Pedersen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser