Fjelstrup Nørrevej 69, 6100 Haderslev

Landejendom med praktisk staldbygning og lade

I landlige omgivelser ved Fjelstrup bliver man gennem en lindeallé ledt til denne betagende ejendom, der råder over en stor grund på cirka 2,9 hektar. Stuehuset fremstår stilfuldt med en hvid murstensfacade og en fin, lille hovedtrappe, og beboelsen breder sig over 304 kvadratmeter i to plan med en kælder på 60 kvadratmeter. Planløsningen giver derved et væld af muligheder for en spændende indretning.

Til ejendommen hører der et skønt skovstykke på ca. 5,9 hektar. En skov men et rigt dyreliv og mulighed for jagt eller blot nogle gode spadsereture.

Lyse opholdsrum

Det charmerende HTH-køkken præsenterer sig med lyse skabsfronter og stålgreb, og vinkelformen giver plads til en hyggelig spisekrog. Fra køkkenet kan man tilgå en spisestue belagt med flot Dinesen-trægulv, og udsigten til haven danner en idyllisk baggrund til middagen.

To af værelserne deles om et badeværelse, hvor der er fokus på velvære med både et badekar og en bruseniche samt dejlig gulvvarme. I det største soveværelse er der endvidere indbygget skabsløsning. 

Entréen og den mindste stue har et pænt Pitch Pine-gulv, mens der igen er Dinesen-trægulv i husets tredje stue. Herinde finder man også en brændeovn, der bidrager med en særlig atmosfære om vinteren.

I 2016 fik den aflange gang renoveret gulv og vægge, og der blev isat nye døre. I denne afdeling af boligen ligger endnu et værelse samt et mindre badeværelse.

God kælder og en første sal med mange muligheder

Førstesalen byder på en afdeling med to værelser samt tre rum i den modsatte ende med mange brugsmuligheder, hvoraf et eller flere af dem kan gøres beboelige eller huse den overskydende opbevaring. Man har tilmed også chancen for at sætte sit eget præg på anvendelsen af det store loftsrum.

Kælderen er opdelt i fire disponible rum, så udover vaskefaciliteter kan man blandt andet udnytte pladsen til et ekstra køle-fryseskab eller et lager af havens frugter.

Udendørsområde med stald og dejlig have

De tilhørende bygninger er opført i røde mursten, og laden kan snildt benyttes til for eksempel en traktor. Stalden har tidligere været i brug som svinestald, så ejendommen er ideel, hvis man ønsker at holde grise eller andre dyr til landbrug.

Haven er indbydende og for dem, der har grønne fingre, bliver det en fornøjelse at dyrke en køkkenhave med grøntsager og rodfrugter. Om sommeren kan man finde skygge under træerne eller slå sig ned i en af de pragtfulde kroge og lade sig fordybe i egne tanker. Bålpladsen giver ligeledes anledning til hyggelige sommeraftener udendørs. 

Foruden et flot nøddehegn kan man glæde sig over, at der er ribs-, solbær- og hindbærbuske. Man bliver yderligere mødt af frugttræer, der bærer ananasæbler, Gråstenæbler, samt pærer, og endeligt står der et kirsebærtræ. Der er selvfølgelig også en terrasse, hvor man kan etablere sig med havemøbler og nyde eftermiddagskaffen. 

Køreturen til Haderslev kan klares på under 20 minutter, så det er let at tilgå byens faciliteter og alligevel bevare den landlige atmosfære i hjemmet. Der er kort afstand til både daginstitution og skole, mens den Sønderjyske Motorvej nemt kan nås i bil. Sandersvig Strand ligger cirka syv kilometer væk, og her kan man beundre en betagende udsigt over Lillebælt og lade sig lokke af de blå, skvulpende bølger.

  • Udbygning Samlet 1.565 m²

Afstand til ...

  • Haderslev12 minutter
  • Indkøb5 minutter
  • Kolding23 minutter
  • Skole, daginst. m.v.3 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christian Ahm Pedersen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser