Rosenbakken 21, 6100 Haderslev

Liebhavervilla naturskønt placeret i Haderslev

Denne villa blev opført af en driftig møbelhandler fra Trekantområdet i 1978 og består af dejlige opholdsmiljøer, et rekreativt område og en privat førstesal med værelser og altan. Der er tale om en bolig helt ud over det sædvanlige, hvor rumdelingen er nøje gennemtænkt, og hvor højeste formål er at nyde livet, når man holder fri.

Fra vindfanget træder man ind i hall’en med rå murstensvægge, integrerede trapper og tre loftsvinduer, som lyser rummet op. Døren på højre hånd åbnes ind til et farvestrålende køkken i amerikansk inspireret stil. Både gulvtæppet, emhætten, ovnen og polstringen på bænkene i den hyggelige ”booth” leder tankerne hen på typiske indslag i en klassisk, amerikansk "diner". Vinkelformen indrammer kogeøen, som gennemgående har smagfulde, hvide fyldningslåger og en lys bordplade med kunstfærdig dekorationshylde. Køkkenet har et tilhørende bryggers, og herfra er der også adgang til garagen, som har et depot og et indbygget skur.

Træd ind i den tredobbelte stue, som begynder med den aflange spisestue. Du får et bredt lysindfald fra vinduessiden, et loft med mørke tværgående bjælker og spotlamper på mosgrønne planker. Følg den hvælvede åbning til dagligstuen i to afdelinger med de karakteristiske, brune mursten som baggrund samt store vinduespartier mod haven og en loftshøjde på imponerende 3,20 meter. Skydedøren fører ud til terrassen, mens den lille trappe går ned til et hyggeligt opholdsmiljø med pejs. 

Rekreativt område

Gennem døråbningen kommer du til en vidunderlig oase, hvor et stort svømmebassin med blå mosaik samt vippe og trappestige lyser hele lokalet op. Vinduerne fra flere sider giver en næsten sydlandsk følelse, mens rummet får karakter af de mørke murstensvægge. Hele seks sæt dobbeltdøre kan åbnes ud til terrassen, så der er en god forbindelse fra indendørs- til udendørsrammerne. Der er adgang til to gæstetoiletter, et bryggers, et badeværelse med to brusere, solarium og en traditionel sauna.

Døren midt i bassinrummet viser ind til boligens lounge med indbygget bar og et farvestrålende inventar. Her har man sit eget lille ”Vegas” – en raffineret spillebule med plads til et selskab. I villaens østside ligger der desuden to depoter med plads til opbevaring. Førstesalen rummer tre gode værelser med indbyggede skabe, og i forbindelse med værelserne ligger der to toiletter. Det ekstravagante, store soveværelse har et omfangsrigt walk-in-closet og en skydedør til en altan med morgensol. Fra soveværelset er der tilmed adgang til eget badeværelse med dobbelt håndvask, toilet, bidet og skøn udsigt til haven. Går man gennem den ekstra dør her, kommer man til førstesalens lange svalegang med udsigt til svømmebassinet.  

Højest beliggende i Haderslev

Man overtager en imponerende bolig, som er den største på den højest beliggende grund i Haderslev. Omgivelser er naturskønne lige over for golfbanen og med Bøghoved Skov og Haderslev Dam inden for den nærmeste halvanden kilometer, så der er tale om et godt hundelufterområde. Selve kvarteret er børnevenligt. Man kan cykle til centrum på bare 10 minutter, og der er også både skole og pasningstilbud i kort afstand. 

Udendørs folder ejendommens have sig velholdt ud med fliseterrasse og græsplæne. Generelt er haven nem at holde med enkelte staudebede og buske, og så er der en stor indkørsel med plads til 10 biler.  

  • Garage 36 m²

Afstand til ...

  • Golfklub4 minutter
  • Haderslev by6 minutter
  • Indkøb5 minutter
  • Skole, daginst., mv.6 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christian Ahm Pedersen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser