Fjordglimt 35, Starup, 6100 Haderslev

Moderne villa med egen sø og store vinduespartier ned mod Haderslev Fjord

Takket være brede vinduespartier i alle rum kommer den smukke, omkringliggende natur helt indenfor i denne moderne bolig, der er bygget i 2011, og som nyder godt af en fredelig beliggenhed ved Haderslev Fjord.

Fra stuen og en stor altan på hele 26 kvadratmeter er der en enestående udsigt til fjorden, hvor Fjordbåden Helene ofte flyder forbi.

Et kvarters cykeltur til Haderslev

Der er både sø og et privat skovstykke på den 13.884 kvadratmeter store grund. Og på trods af den stille, naturbeliggenhed tager det bare et kvarters tid på cykel til Haderslevs centrum. Der er tale om en stor, lys villa, som er opført i vedligeholdelsesfrie, rustikke materialer - som eksempelvis de blødstrøgne mursten og travertinklinkerne, som går igen i næsten alle rum.

Åbne, forskudte plan

Samlet byder boligen på 186 kvadratmeter i åbne, forskudte plan. Der er ovenlysvinduer ved trappen, og det naturlige lys flyder frit gennem boligens opholdsarealer dagen lang. Som det ofte er tilfældet ved så moderne en ejendom, er huset yderst energivenligt. Det er velisoleret og har gulvvarme i alle rum, der kører på jordvarme. Og så er der desuden centralstøvsuger.

Stor carport med hobbyrum

Med til huset hører en carport på 47 kvadratmeter. Den er praktisk med plads til to biler og har derudover et redskabsrum og et stort, integreret og velisoleret hobbyrum, hvor der er lagt strøm. Som en lille, charmerende detalje er carporten bygget i egeplanker fra et over 100 år gammelt træ, som engang stod ved præstegården i Grarup.

Boligens tre forskudte plan byder på tre rummelige værelser og to stuer, hvoraf den ene let vil kunne omdannes til endnu et værelse ved behov. Et af værelserne ligger nederst i huset, har eget badeværelse, glasskydedør ud til en skøn, ugeneret terrasse og direkte adgang til den ene stue.

Lækkert interiør

De to andre værelser ligger i det midterste plan, hvor boligens andet badeværelse og et bryggers også befinder sig. Badeværelserne er stilfulde med væghængte toiletter, Unidrain-afløb og Corian-bordplader med indstøbte håndvaske. Boligens primære opholdsmiljø befinder sig øverst oppe og består af en stor stue med et lækkert, integreret køkken i sortbejdset eg og med en praktisk køkkenø. Her er blotlagte murstensvægge, over tre meter til loftet og en enestående udsigt ud over naturgrunden og ned mod fjorden.

Herfra kan man ofte se et væld af både gæs, ænder, fiskehejre, rådyr og fasaner - og havørne, som svæver rundt over dem.

Idylliske, læfyldte terrasser

Det er også herfra, der er adgang til den store altan, hvor der både er tidlig morgensol om sommeren, og hvor man ligeledes kan sidde i sol om aftenen og nyde de allersidste aftenstråler, før de giver plads til den lyse sommernat. Rundt om huset ligger der flere hyggelige fliseterrasser. Det er altid til at finde læ og sol på én af dem, og hvis ikke der er udsigt til den grønne, kuperede grund, er der kig ned langs den idylliske landevej Fjordglimt, som huset ligger på.

Fra adressen er der kort til både daginstitutioner, skole, købmand og fitnesscenter i nærtliggende Starup. Samtidig kan det blive til lange gå- og løbeture gennem marker og skov og ned forbi fjorden, hvor man eksempelvis kan sætte en kajak i vandet.

  • Carportareal 35 m²

Afstand til ...

  • Fantastisk naturUden for døren
  • Fjorden3 minutter
  • Haderslev centrum5 minutter
  • Skole, daginst. mv.3 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christian Ahm Pedersen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser