Stranden 27, Rebæk, 6000 Kolding

Panoramaudsigt over Kolding Fjord fra første parket

Denne solide og rummelige villa i Kolding leverer en fabelagtig udsigt over Kolding Fjord, der er svær at konkurrere med. Villaen er nemlig placeret i forreste række til fjorden, og grunden går helt ned til vandkanten. Oveni så enestående en udsigt kommer en velindrettet ejendom, der fremstår i flot stand, og som derudover ligger placeret tæt på alle hverdagens fornødenheder.

Stilhed på Stranden

Med adresse på Stranden 27 er det nærmest en selvfølge, at der er kort afstand til vandet, og her er det kun den let holdte have, der ligger mellem terrassen og Kolding Fjord. Dette giver en helt speciel fornemmelse, hvad end man betragter vandet fra terrassen, altanen eller indefra. Som et ekstra plus ligger villaen placeret på en lukket vej, hvor kun beboerne står for den meget sparsomme trafik.

Beliggenhed perfekt for familielivet

De åbenlyse fordele ved at bo på en lukket vej og helt ud til vandet er ikke de eneste attraktive elementer, man kan nyde ved at bo netop her. Især den travle børnefamilie kan spare dyrebare minutter i hverdagen, da der blot er halvanden kilometer til Dalby Skole og en smule kortere til Daginstitutionen Tved. Samtidig er det let at gøre brug af byens bekvemmeligheder, da der blot er tre kilometer til centrum af Kolding, som byder på et bredt udvalg af spisesteder og butikker.

Rummelig og solid ejendom

Den solide villa blev opført i 1995 og byder på 210 kvadratmeter bolig fordelt på stueplan og en underetage, som er delvist godkendt til beboelse. Med til villaen hører en indbygget garage med plads til to biler. Herfra er der direkte adgang til boligen, hvilket især er kærkomment på en regnvejrsdag. På den anden side af huset ligger haven på den skrånende grund, og den er enkelt anlagt, således at den ikke kræver meget arbejde at holde pæn.

Veldrejet planløsning

Boligens gode stand skyldes blandt andet, at hele stueplan blev sat i stand i 2015. Denne etage byder på et køkken af høj kvalitet, som ligger i åben forbindelse med stuen. Her er der både et nydeligt trægulv, en hyggelig brændeovn og masser af store vinduespartier, der giver en smuk udsigt og et udsøgt lysindfald. Sidstnævnte hjælper et ovenlysvindue med at forstærke. Resten af stueplan består af et lækkert badeværelse og to entréer, hvoraf den ene har en trappe ned til underetagen. Underetagen er i store træk villaens soveafdeling. Den indeholder ganske vist et stort multirum, men derudover består den af fem værelser, et badeværelse og et bryggers.

Udendørsliv i topklasse

Synet af fjorden kan nydes på mange måder, og den mest oplagte er på den hævede træterrasse, som der er udgang til fra stuen. Det er dog også muligt at gøre brug af de to terrasser i haven. Den ene ligger op ad villaen, mens den anden er at finde ganske få skridt fra vandet.

Afstand til ...

  • Indkøb5 minutter
  • Kolding centrum5 minutter
  • Motorvej8 minutter
  • Skole, daginst., m.v.5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christian Ahm Pedersen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser