Longvejen 9, Drøsselbjerg, 4200 Slagelse

En udsigt med perspektiver

Ganske tæt på vandet nær Drøsselbjerg ligger denne lyse villa. Hjemmets rummelige opholdsmiljøer, to køkkener og en gildesal giver flere anvendelsesmuligheder, mens den helt store force må siges at være udsigten. Nyd blikket over de bugtede marker og Storebælt, hvor broen troner som et markant pejlemærke.

Et varieret område

Ejendommen ligger i et tiltalende område med flere attraktive strande tæt på og gåafstand til kysten. En smule mod syd når man Bildsø Strand, der smelter sammen med skoven. Lidt længere endnu finder man Stillinge Strand, der ikke kun er kendt for den brede sandstrand og det klare vand, men også for det hyggelige nærmiljø. Her er en blandt andet en købmand, et ishus og spisesteder.

Man tilgodeses yderligere med en overskuelig afstand til Slagelse, der ligger inde med både specialbutikker og spisesteder i bymidten såvel som VestsjællandsCentret. Hverdagens behov såsom dagtilbud, skole og idrætshal findes i Kirke Helsinge, der nås på under ti minutter i bil. På samme måde er de store byer inden for overskuelig rækkevidde med kun godt en time til Odense og under halvanden time til København.

En flot have

Ejendommen består af en 3.248 m2 stor grund, der vender perfekt for både solen og omgivelserne. Her er der nemlig et fantastisk udsyn over havet, som forandrer sig i takt med vind og vejr. I horisonten dukker Reersø op, ligesom Storebæltbroens pyloner bidrager til udsigten. Vender man omvendt blikket mod øst, ses opdyrkede marker - kun afbrudt af høje træer og enkelte huse.

Haven er desuden anlagt med varieret beplantning og flere opholdssteder. På gårdspladsen mellem de solgule bygninger er der læ, mens den rundede og solrige terrasse med markante sten har forbindelse til stuen. Den ene altan vender mod syd, og også herfra opleves det fortrinlige panorama over vandet. En hyggelig detalje er shelteren med tilhørende bålplads.

Lyse rum og gode muligheder

Hovedhusets stueplan er udført med et skønt opholdsmiljø, hvor køkken-alrummet er i åben forbindelse med stuen. Svane-køkkenet består af klassiske elementer og stenbordplader. Stuen er forsynet med store glaspartier, der blandt andet omfatter en karnap og terrassedørene. Etagen afsluttes af et værelse, et gæstetoilet, et badeværelse og et bryggers, mens der nær endnu et badeværelse findes et tekøkken og en stue. Første sal består af en stor stue med udgang til de to altaner.

Der findes ekstra kvadratmeter i udbygningen, som er arrangeret med loft til kip beklædt med Troldtekt-paneler. Synlige hanebånd, en brændeovn og flere terrassedøre ses ligeså. Hertil kommer to separate loftsrum og en række disponible rum med flere anvendelsesmuligheder. Endelig råder man over en integreret carport.

Afstand til ...

  • Indkøb5 minutter
  • København 68 minutter
  • Slagelse 20 minutter
  • Vand/strand600 meter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser