Bjerghammer 3, Falsled, 5642 Millinge

Sommerhus med eksklusive løsninger i naturrige omgivelser

Enestående sommerhus med panoramaudsigt til Helnæs Bugten og Faldsled havn. Sommerhuset er beliggende på en 3,1 ha stor naturgrund og har en parklignende have. Ejendommen består af det oprindelige stråtækte hovedhus samt en nyere lækker arkitekttegnet tilbygning af Ib Tagel Arkitekter, der forener høj kvalitet og spændende løsninger. Ejendommen har betagende havudsigt fra stort set alle rum.

Betagende opholdsrum med frit kig til vandet

Huset er opført i 1920 og sidenhen renoveret med sans for eksklusive finesser, hvor man har formået at kombinere moderne designelementer og velbevarede originale detaljer. Boligen inkluderer 149 kvadratmeter med en nyere lækker arkitekttegnet tilbygning. I hovedhuset finder man foruden charmerende spiseområde med brændeovn den indbydende stue med udgang til haven. Fra stuen er der store glaspartier med udsigt til hav og strandenge med græssende heste.

Midt i det imponerende opholdsmiljø står den skulpturelle trappe, som er inspireret af den danske ikoniske møbeldesigner Poul Kjærholm. Trappen inddeler smukt rummet i en spisestue og et stueområde - begge med Dinesen trægulve. Tilstødende stuen finder man køkkenet, hvor elementerne er nøje udvalgt fra Paustian og klassisk messingarmatur fra Toni.

Den eksklusive trappe fører op til en førstesal med tre værelser med hyggelige skråvægge og oprindelige detaljer. Her er god plads til overnattende gæster.

Harmoni mellem nyt og originalt

Glasgangen, som forener hovedhuset og tilbygningen, består hovedsageligt af glaspartier, som kan åbnes op til haven fra begge sider, og hvorfra man kan nyde udsigten til vandet og haven. I tilbygningen findes et stort master bedroom med loft til kip og en rummelig skabsvæg, hvor elementerne fra Paustian med rolige linjer går igen samt Dinesen trægulv.

Samme kvalitetsløsninger er gennemgående på badeværelset, hvor de lyse gulvfliser fremhæver de mørkegrå detaljer, som bryder med naturfarverne og understøtter den røde tråd, som ses gennem design- og materialevalget i hele boligen. Der er stor fuldmuret bruseniche og ligeledes klassiske messingarmaturer fra Toni.

Udover den betagende havudsigt fra næsten alle rum, byder udsigten også på kig til både Faldsled lystbådehavn og Horne Rundkirke samt de mange strandenge og den storslåede natur, der omkranser ejendommen.

Ugenert beliggenhed omkranset af stor naturgrund og med adgang til badestrand. På ejendommen findes stort udhus med garage og hesteboks. Selve grunden er 3,1 ha og består af en parklignende have, et lille skovomåde samt tilstødende naturgrund med udsigt til Helnæs Bugten og Damsbo Strand samt andel i egen lille sø. Fem minutters gang fra huset findes ugenert og børnevenlig badestrand med brugsret til badebro og mulighed for at have båd og kajak liggende.

Gourmet og hyggeligt lokalområde

I umiddelbar nærhed ligger den berømte Falsled Kro. Her serveres danske og franske retter med lokale råvarer fra kroens gourmetkøkken. Ligeledes ligger byens lystbådehavn lige i nærheden. Den gamle købstad Faaborg ligger en kort køretur væk. Byen har mange historiske og velbevarede bygninger, ligesom Faaborg Museum huser værker af berømte fynske malere. Mellem Faldsled og Fåborg ligger det smukke naturområde Svanninge Bakker samt Fåborg Golfklub.

Afstand til ...

  • Falsled Kro2 minutter
  • Indkøb5 minutter
  • Lystbådehavn2 minutter
  • Odense30 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jes Fald

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser