Odensevej 5, 5600 Faaborg

Eksklusiv villa i smukke sydfynske omgivelser

Denne smukke og charmerende villa ligger og strækker sig i et attraktivt kvarter i Faaborg. Til den ene side folder Faaborgs charmerende bykerne sig ud med kunstmuseum, butikker og spisesteder, inden man fortsætter videre langs vandet kysten mod Svendborg. Til den anden side kører man ud langs naturskønne områder i Bøjden, den kendte kro i Falsled og tangen ud til Helnæs. Tættest på ligger dog havnen i Faaborg. Her møder man lystbåde, et aktivt sejlermiljø og den åbne horisont ud mod det sydfynske øhav, som er en populær destination i sommermånederne.

En stor ejendom med mange muligheder

Ejendommen er opført i 1908 og præsenterer sig smukt og yndefuldt med pudset facade, sprossevinduer samt en kvist med udskåret, svungen dekoration i gavlen som en fin detalje til at understrege husets historiske udtryk. Udover selve boligen medfølger et anneks med eget køkken og bad samt den tidligere stald, der for nuværende benyttes som yogasal - anvendelsesmulighederne for disse bygninger er utallige. Al denne herlighed er helt lukket af med hegn og en ornamenteret jernlåge fra vejen ind til garagen, så hunde og børn kan løbe frit på grunden og i haven.

De mange kvadratmeter og mange lyse rum skaber mulighed for, at man også kan indrette sig med erhverv eller flere generationer under samme tag.

En ny bolig i oprindelige rammer

Huset rummer i sig selv 299 kvadratmeter bolig fordelt over to etager. I 2009 blevet ejendommen renoveret fra kælder til kvist og fremstår således med alle moderne faciliteter i en arkitektonisk gennemført ramme, hvor husets stil og sjæl er intakt. De flotte trægulve er fra Junckers, i stuerne møder du stuk og roset og i soveværelset er de fritlagte bjælker en reminiscens fra det oprindelige hus.

Førstesalen rummer fire værelser, heraf et med udgang til en sydvendt altan, samt en stue i et forskudt plan. Det er her, man møder biblioteket, der ligesom hele underetagen har indlagt gulvvarme. Desuden er der et badeværelse med bruseniche klædt i smukke klinker.

Stueetagen breder sig med to enheder. Mod den nordlige gavl møder man en stue med integreret køkken samt et badeværelse - og hertil en trappe op til boligens femte værelse. Resten af stueetagen rummer en entré, hvorfra du har en stue til den ene side, et badeværelse med sandfarvede klinker og badekar samt indgang til køkkenet på den anden side af entreen. Et stilrent køkken i valnøddetræ fra Køkkensnedkeren med gasblus, to indbyggede ovne og en travertinbordplade, som matcher gulvet. Materialer, som går igen i badeværelset og således skaber en rød tråd mellem de funktionelle rum. I åben forbindelse med køkkenet ligger spisestue og stue med den smukkeste smedejernskakkelovn til at understrege den smukke boligindretning. Desuden et enkelt kælderrum.

Blomstrende have med orangeri

Når du åbner terrassedørene og træder udenfor, er matriklen beriget med såvel en charmerende gårdhave med udekøkken som en stor have med blomster, planter, bærbuske og frugttræer, der skaber en stor variation i haven med smukke farver og dufte året rundt. Som prikken over i’et byder haven på et orangeri, der medvirker til at forlænge livet udendørs såvel forår som efterår, når haven er smukkest klædt.

  • Garage 42 m²

Afstand til ...

  • Faaborg Museum3 minutter
  • Indkøb1 minut
  • Lystbådehavn2 minutter
  • Odense City35 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jes Fald

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser