Tingløkken 24, 5580 Nørre Aaby

Totalrenoveret landvilla med parklignende have midt i Nørre Aaby

I stationsbyen Nørre Aaby mellem Middelfart og Odense forener denne landvilla masser af plads og en lang historie med moderne komfort og en beliggenhed tæt på alle hverdagens fornødenheder. Ejendommen kan dateres til midten af 1800-tallet, og da den umiddelbart efter årtusindskiftet blev gennemgribende renoveret med sans for såvel kvalitet som æstetik, kan man flytte direkte ind på boligens 370 m².

Til ejendommen hører en knap 3.300 m² stor grund, hvis kombination af solterrasser, frugttræer og græsplæne giver et parklignende præg.

Fredeligt udgangspunkt for hverdagen

Ejendommen er børnevenligt placeret for enden af en lukket vej, og matriklen grænser op til grønne, rekreative arealer og en lille sø. Med adresse på Tingløkken 24 har man kort afstand til Nørre Aabys supermarkeder, privat skole, børnehave og vuggestue samt aktivt klubliv og folkeskole. Stationen kan nås til fods. Desuden er der få minutters kørsel til motorvejen med forbindelse mod Odense og Trekantsområdet, og fra matriklen har man endvidere kort afstand til både skov og strand.

Moderne opdatering af historisk udgangspunkt

Ejendommen har ligget her siden 1848, og historien fortæller, at den blev opført som kongsgård. Den gennemgribende renovering har opdateret villaen både ude og inde, men den oprindelige charme er flot bevaret.

Det fornemmes eksempelvis udefra, hvor ankomstpladsens markstensbelægning er restaureret og tilføjet gangstier og parkeringsareal i herregårdssten. Sammen med bygningens solgule facade og hvide sprossevinduer slår det den behagelige atmosfære an fra første færd.

Rummelig bolig og eksklusive materialer

Inden døre byder boligen i stueplan på et nydeligt Multiform-køkken med kogeniche, sorte granitbordplader samt masser af skabs- og arbejdsplads. I åben forbindelse med køkkenet ligger et alrum, og det elegante Dinesen-plankegulv med varme er ført gennem hele det store rum.

Gulvvarme er der ligeledes under travertinklinkerne i de tre tilstødende stuer, og den ene stue har endvidere pejs og glaskarnap. Stueplan rummer også et regulært værelse, et stort multirum, et stort og praktisk bryggers og en pragtfuld hall med tilhørende Multiform-badeværelse og tørskoet adgang til en integreret dobbeltgarage. Garagen er udstyret med automatisk port og to disponible rum.

På førstesalen finder man yderligere tre værelser, hvoraf det ene har walk-in-closet og altanudgang. Hertil kommer en møblerbar repos og et luksuriøst Multiform-badeværelse med spabad, cirkulær bruseniche og gulvvarme. Der er mulighed for at etablere flere værelser på førstesalen ved at dele de nuværende.

Stor have med nem vedligeholdelse

Takket være ejendommens høje placering i terrænet er der fra boligen samt terrasser og have en dejlig udsigt over området, hvor man blandt andet kan se byens kirketårn, der i december og januar lyses op om aftenen. De mange hyggelige terrassemiljøer giver mulighed for at rykke rundt efter sol og læ i løbet af dagen, og da haven er anlagt primært med græsplæne og solitære træer, er den nem at holde ved lige. Udefaciliteterne inkluderer også en bålplads og flere frugttræer.

På Tingløkken 24 går historisk charme og moderne komfort hånd i hånd, og med adresse midt i Nørre Aaby får man gåafstand til hverdagens fornødenheder og kort køretid til Odense og Trekantsområdet.

Afstand til ...

  • Indkøb5 minutter
  • Motorvej5 minutter
  • Skole5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser