Røjle Bygade 82, Røjle, 5500 Middelfart

Stemningsfuld landvilla med parklignende have nær Middelfart

Smukt istandsat hovedhus og tre store længer. I den lille landsby Røjle umiddelbart øst for Middelfart er denne firlængede liebhaverejendom klar til at byde nye beboere velkommen. Det store hovedhus er gennem de senere år smagfuldt istandsat med rustikke materialer og italiensk inspiration.

Det suppleres af en mindre lejlighed og tre længer med masser af mulighed for at indrette gildesal, kontor til liberalt erhverv eller lignende. Ejendommen ligger på en knap 4.400 m² stor grund, hvis størrelse og gamle træer skaber et parklignende præg.

Italienske istandsættelser

Ejendommen har ligget i det smukke landskab omgivet af mark og skov siden midten af 1800-tallet, og den er gennemgribende renoveret mellem 2008 og 2014 med sans for såvel kvalitet som æstetik.

Når man bevæger sig rundt i den elegante landvilla og fornemmer den behagelige atmosfære, skulle man næsten tro, at nærmeste by var Milano og ikke Middelfart.

Velvalgte detaljer som rustikke marmorklinker, messingarmaturer og mahogniindrammede vinduer skaber sammen med blottet murværk og frilagte loftsbjælker en italiensk landstil og en skøn stemning i det store opholdsrum med køkken og spisestue i ét.

I køkkenet tilberedes maden i kogenichen på et eksklusivt gaskomfur fra Ilve, og i spisestueafdelingen kan de store glasfoldedøre køres helt til side, når det danske sommervejr også får italiensk inspiration.

God indretning med to boligenheder

Marmor, messing og mahogni er også de dominerende materialer på badeværelset, der desuden er indrettet med specialfremstillet sanitet, ophøjet badekar og cirkulær bruseniche.

Stueplan rummer endvidere et praktisk bryggers, et værelse og en stue, mens førstesalen er indrettet med tre værelser, et walk-in-closet og en møblérbar repos. Førstesalen byder endvidere på et loftsrum, små altaner og frilagte loftsbjælker.

I hovedhusets stueplan er også den separate lejlighed placeret, og dens indretning med værelse, badeværelse, køkken-alrum og indgang fra både hovedhuset og gårdspladsen giver mulighed for at bo flere generationer under samme tag, indrette en lækker teenageafdeling, etablere bed and breakfast eller lægge den sammen med resten af boligen.

Ugenerede udearealer

Fra den flisebelagte og ugenerede gårdsplads præsenterer de tre længer sig med en landlig charme takket være den gule murstensfacade, de røde sprossevinduer samt de matchende porte og døre.

Længernes knap 900 m² byder i dag på garageplads, opbevaring og fyrrum, men her er alle muligheder for at udnytte dem til yderligere en lejlighed, gildesal, liberalt erhverv eller atelier.

Den store have er ganske ugeneret, og med kombinationen af græsplæne, gamle træer og solrige terrasseområder får udelivet de bedste forudsætninger.

I haven står der desuden en hyggelig pavillon, ligesom man får glæde af et shelter og et par blomsterbede.

Idylliske beliggenhed nær Middelfart

Med adresse i Røjle er der få skridt til det omkringliggende landskabs åbne marker og små skovområder, hvor der for den naturinteresserede venter mange spændende oplevelser.

Den idylliske beliggenhed til trods er der blot få minutters kørsel til både Strib og Middelfart, og da motorvejen er endnu nærmere, kan man også uden problemer pendle til eksempelvis Odense eller Trekantsområdet.

Med andre ord byder denne stemningsfulde ejendom på italiensk charme og masser af plads med i alt fire længer og en stor have.

  • Udbygning 921 m²

Afstand til ...

  • Indkøb5 minutter
  • Middelfart7 minutter
  • Motorvej7 minutter
  • Skole, daginstitution 5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jes Fald

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser