Koelbjergvej 106, 5492 Vissenbjerg

Moderne landejendom med to store udhuse og 3,8 hektar jord

Arkitekttegnet og nøje tilpasset de naturskønne omgivelser.

Naturen spiller en altafgørende rolle på Koelbjergvej 106 nær Vissenbjerg. Ejendommen, der blev opført i 2003, er placeret og udformet, så du fra alle opholdsrum og værelser kan nyde udsynet over eng, skov, sø og mose på din egen grund og videre ud over det kuperede marklandskab. Grundet den private vej, der fører ned til ejendommen og i alt udgør 700 m², ligger ejendommen ugeneret.

Smukt udført og høj kvalitet

En fredfyldt udsigt er nu langt fra det eneste, der er værd at sige om det arkitekttegnede hovedhus. Ude og inde er der tydeligvis lagt kræfter og kærlighed i at skabe en gennemført bolig - både hvad angår funktionalitet og æstetik.

Ejendommens ydre er kønt og klassisk med en fuldmuret facade, et rødt tegltag og høje sprossevinduer. Indenfor bliver udtrykket mere moderne med åbne rumforløb, loft til kip i ca. 5 meters højde gennem hele huset og store glaspartier. Sidstnævnte giver et skønt lysindfald og sikrer oveni en eminent kontakt til den omkringliggende natur.

Super indretning med fokus på lækre detaljer

Køkken-alrum og to stuer er forbundet i et langstrakt forløb - og for øvrigt integreret med en vestvendt, overdækket terrasse, der fungerer som et ekstra opholdsrum i sommermånederne.

Mens køkken-alrummets gulv er beklædt med klinkegulv med indlagt varme, skaber brede planker i douglasfyr en elegant bund i stuearealerne. To indbyggede brændeovne understreger det rustikke look og fungerer som et lunende supplement til boligens opvarmning.

Den velindrettede køkkenafdeling suppleres af et viktualierum og et bryggers. Et lækkert master bedroom er forbundet med et garderoberum og et stort badeværelse, og endelig fuldendes boligen af et værelse og et gæstebadeværelse.

Masser af plads i udhuse og i det fri

Ved siden af hovedhuset ligger det oprindelige stuehus. Her er rummene blandt andet anvendt som jagtstue og værksted, og et af de disponible rum er forbundet med en udendørs hundegård. Ejendommen rummer endvidere god opbevaringsplads i form af lofter.

Et maskinhus ligger også på grunden. Hvis det ikke kun er traktorer og havemaskiner, der skal stå her, er der mulighed for at installere hestebokse. Græsningsarealer er der nok af på den omtrent 3,8 hektar store naturgrund.

Oppe nær ejendommen er græsarealerne velholdte - i sådan en grad, at du kan spille golf på en lille bane med tre huller - og bevæger du dig længere væk ad stisystemet, bliver grunden mere vilter og naturlig at kigge på. Råvildt, harer og fasaner kommer dagligt på visit, og i søens vand trives gedder og småfisk.

Kort sagt er dette stedet for dig, der vil bo fredeligt og uforstyrret i tæt kontakt med naturen - og så alligevel blot 20 minutters kørsel fra Odense.

Afstand til ...

  • Indkøb5 minutter
  • Motorvej5 minutter
  • Odense15 minutter
  • Skole, daginst.5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser