Ravnebjerggyden 7, Lille Ubberud, 5491 Blommenslyst

Liebhaveri med fortrinlige hestefaciliteter

I idylliske omgivelser med udsigt til åbne vidder og grønne landskaber ligger dette udsøgte liebhaveri med godt fire hektar jord. Ejendommen har fortrinlige forhold til heste på en central beliggenhed i det fredelige Blommenslyst med et lille kvarters kørsel til Odense og omkring to kilometer til motorvejen.

Enestående faciliteter til hestehold
Allerede når man ankommer til porten med de fjernbetjente låger til den skønne ejendom, kan man fornemme de gode hesteforhold med flere træhegnsfolde, som hestene uforstyrret kan græsse i. Foruden de mange indhegninger rummer de omkring fem hektar jord en større ridebane, en ridehal og en skridtmaskine. Har dyrene behov for ly, har staldene 12 hestebokse og tre ponybokse. Der er ligeledes sadelrum, hestesolarie, og så er vandet frostsikret i staldene.

Flere ejendomme

Ved siden af hovedhuset er der ydermere endnu et stuehus, som indeholder fire værelser, to stuer, et køkken, et badeværelse, et gæstetoilet og fire disponible rum. For tiden står det registret som erhverv, men har tidligere været anvendt til beboelse. 

Lækre materialer og en gennemført stil

På ejendommen kan man ikke komme udenom den udsøgte villa i to plan, som blev bygget i 2012. Den fremstår yderst elegant med sine røde mursten, det sorte tegltag samt de hvide vinduesrammer og døre. Indenfor vil man opleve en eksklusiv indretning med inventar fra Multiform i køkken og badeværelser samt et sublimt lysindfald, som på flotteste vis strømmer ind ad de rigelige glaspartier. Huset har IHC-elinstallationer, gulvvarme overalt og centralstøvsuger, hvilket medvirker til et bedre indeklima og en komfortabel hverdag.

Mens man bevæger sig rundt i villaen på 262 kvadratmeter, vil man bemærke de smukke egeparketgulve og de gråbrune marmorfliser, som smukt pryder hjemmet. Et af samlingspunkterne er uden tvivl det vidunderlige opholdsmiljø med køkken-alrummet i åben forbindelse med den nydelige stue, der har dobbelte døre ud til det skønne terrasseområde, som omkranser huset.

Indretningen i køkkenet er yderst ekstravagant med hvide skabslåger og elementer i røget eg, der har lysere komposit-bordplader. De luksuriøse forhold forsætter med en Quooker og hårde hvidevarer fra Siemens og Gaggenau, der bland andet inkluderer induktionskogeplade ved kogeøen og et vinkøleskab. Ved siden af køkkenet er der som bonus et viktualierum.

I stueplan er der også et stilrent badeværelse med bruseniche, et dejligt værelse og et flot bryggers, der ligesom entréen har masser af opbevaringsplads.

Plads til alle

I den ene side af alrummet finder man trappen til førstesalen, som leder til en stor, møblerbar repos, der i hver ende har døre ud til franske altaner. Lyset herfra bidrager sammen med loft til kip og de fritlagte bjælker til en let atmosfære i rummet. Heroppe møder man også tre fine værelser, der alle har indbyggede skabe, og som kan anvendes til børneafdeling eller kontor. Etagen fuldendes med et pænt badeværelse med bruseniche, fritstående badekar og to håndvaske.

Afstand til ...

  • Indkøb6 minutter
  • Motorvej3 minutter
  • Odense7 minutter
  • Skole2 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jes Fald

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser