Mosegårdsvej 20, 5471 Søndersø

Landejendom midt i den fynske natur

Cirka otte kilometer vest for Søndersø og ti kilometer syd for Bogense ligger denne landejendom med udsigt til de åbne vidder og den flotte, fynske natur. Da grunden byder på et varieret landskab af skov, eng og sø er dyrelivet rigt, og jagten tilsvarende fordelagtig. Der er gode muligheder for heste- eller andet dyrehold, hvis man da ikke blot vil nyde stilheden i de fredfulde, landlige omgivelser med langt til naboer. 

Et smagfuldt hjem 

Boligen har et klassisk udtryk med hvidt murværk og rødt, halvvalmet tegltag, og indenfor venter et moderne, veldisponeret beboelsesareal på 210 kvadratmeter. Ejendommen undergik omkring årtusindeskiftet en omfattende renovering, og i samme periode opførtes udbygningen – begge projekter blev succesfuldt udført i samarbejde med Casa Arkitekter. 

Skønt boligen er fra 1877, finder man et lyst og rummeligt hjem, hvor man med al tydelighed har formået at udnytte den fornemme beliggenhed optimalt. Fra den store stue i husets sydlige ende har man en skøn udsigt over markerne ad de to dobbeltdøre, der leder ud på den sydvendte fliseterrasse i hele bygningens længde. Fra stuen tilgås også udestuen på den vestlige gavl. Plankegulvet, lysindfaldet og de akustik regulerede lofter er alle medvirkende til den behagelige atmosfære i stuen. I tilknytning til stuen er der et kontor/værelse som adskilles fra stuen med skydedøre.

Det tilstødende køkken-alrum prydes af et køkken med enkle, hvide og riflede fronter. Køkkenbord og flytbar køkken ø er forsynet med massive jatobabordplader. Alrummet indrettes nemt med et langt spisebord. Herfra er både udgang og den flotte udsigt, som man oplevede i stuen. 

I entréen, der ligeledes tjener som fordelingsgang mellem de to længer, er der god plads til at tage vel imod gæsterne ved brændeovnen. I den nordlige længe er tre regulære værelser samt to nydelige badeværelser – begge med separat bruseniche. Boligen rummer videre et stort, praktisk bryggers med egen indgang, og for enden af værelsesgangen har man arrangeret en mindre krog, hvorfra man kan træde ud på græsplænen, der omkranser boligen. 

Tæt på naturen 

Det hører til sjældenhederne at se ud af vinduerne og ikke få øje på en repræsentant for det særdeles rige dyreliv, der tiltrækkes af det spændende landskab. Grunden er på godt og vel fem hektar, og for jægeren er der et bredt spektrum af vildt at jage. Typisk forekommende vildt er rå- og dåvildt, ænder, harer og fasaner mv.  

Naturligvis kan man også nøjes med blot at beundre omgivelserne og på afstand betragte dyrenes færden. Til dette formål finder man flere stier, der fører én rundt langs engene, forbi vandhullerne og ind gennem skoven. Grunden huser endvidere også en frugthave, hvor man kan plukke æbler, blommer og kirsebær. 

Mulighed for hestehold 

En af ejendommens kvaliteter, skønt mange allerede er nævnt, er muligheden for dyre- eller hestehold. I udbygningen forefindes en lade, en stald med hestebokse, vognporte og en løsdriftstald. Marker- og engarealer er udlagt med store græsfolde. Udbygningen rummer yderligere et isoleret værksted eller hobbyrum, en rummelig carport og to disponible rum.  

  • Udbygning 335 m²

Afstand til ...

  • Indkøb7 minutter
  • Motorvej20 minutter
  • Odense30 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser