Rosenlund Alle 11, Rosenlund, 5350 Rynkeby

Stemningsfuld herregård med park og skov

Rosenlund daterer sig tilbage til år 1787, og ejendommen emmer af den klassiske charme, som kun gamle, velholdte herregårde kan præsentere. Boligen byder på et væld af stilfulde detaljer, der understreger stedets rige historie, men samtidig er stuehuset gennem de sidste ti år blevet opdateret og renoveret med blik for at bevare boligens sjæl. Ud over boligen i hovedhuset findes der en seperat funktionærbolig i den ene sidefløj på 88 kvadratmeter. Udbygningerne giver masser af muligheder for at indrette hestestalde eller drive erhverv fra adressen. Ejendommen er omkranset af en skøn park med et rigt dyreliv, og grunden rummer 20 hektar skov og 40 hektar agerjord, ligesom her er mulighed for at tilkøbe 125 hektar.

En pragtfuld ejendom med en helt særlig stemning

Allerede når man kører til ejendommen, mærker man den særlige stemning, som hersker her på Rosenlund. Turen op ad alléen, som flankeres af lindetræer, sætter herregården flot i scene, og man modtages på en flot gårdsplads, hvor et frodigt egetræ troner i midten.

Stuehuset er opført i bindingsværk og gulbrændte sten, og kronen på værket er det røde tegltag med rytterkviste. Inden døre måler stuehuset 410 kvadratmeter i to etager, og indretningen er særdeles charmerende. Her er sirligt malede loftsudsmykninger, vægpaneler med fyldninger samt synlige og frilagte loftsbjælker, som skaber en herlig atmosfære. Gulvene er belagt med en elegant blanding af massive planker og klinker, og dele af huset har gulvvarme.

Køkkenet og spisestuen ligger i direkte forbindelse, og på den modsatte side af entréen findes to stemningsfulde stuer en suite. Den ene er indrettet med en smuk pejs, og begge har et dejligt lysindfald samt en skøn udsigt til det grønne.

Stueetagen rummer også en soveafdeling med to værelser, og det ene har eget walk-in-closet. Begge har desuden adgang til hvert sit private badeværelse, hvoraf det ene har spa. Førstesalen byder på to separate soveafsnit, hvoraf det ene rummer fire værelser, mens det andet rummer tre værelser og et badeværelse.

Udbygninger med muligheder

Ejendommens gode udbygninger giver masser af muligheder. En af længerne byder på en forvalterbolig, så her er mulighed for at bo flere generationer. Her er også både lader og stald, og det er derfor oplagt at holde heste på ejendommen. Alternativt kan her eksempelvis indrettes konferencecenter.

Samtidig er her en hyggelig jagthytte med bondehusvinduer, stråtag og murstensgulv. Hytten danner en glimrende ramme om jagtselskaber, hvis der skal drives jagt på ejendommen.

En ugeneret oase omgivet af natur

Ved stuehuset breder en stor, parklignende have sig ud, og græsset er omkranset af frodige, ranke træer. I det tidlige morgengry lægger det lokale dyreliv gerne vejen forbi, og man kan både se rådyr, fasaner og andet vildt. Herregården er ganske ugeneret omkranset af de tilhørende jordbesiddelser, og her er en idyllisk fred.

Men det er også nemt at komme til byens muligheder. I nærliggende Rynkeby findes både indkøbsmuligheder, skole, daginstitution og idrætsfaciliteter. Samtidig tager køreturen til Kerteminde, Odense eller Nyborg ikke meget mere end 20 minutter.

Afstand til ...

  • Kerteminde10 minutter
  • Nyborg20 minutter
  • Odense20 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Hans M. Lilienhoff

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser