Højbyvej 7, Højby, 5260 Odense S

Bevaringsværdig palævilla med moderne komfort i Højby

Drømmen om en rummelig ejendom med plads til hele familien kan realiseres på bedste vis med denne palævilla i Højby. Den forener på ideel vis det historiske og det nutidige, den nostalgiske charme og den moderne funktionalitet. Oveni er beliggenheden perfekt, hvis man ønsker at bo nær naturen og samtidig have alle hverdagens fornødenheder indenfor kort rækkevidde.
 
Ejendommen fra 1931 fremstår præsentabel med sin sandblæste og hvidpudsede facade, som komplementeres af et sortglaseret mansard-tegltag og vinduer i kernetræ med forsatsruder. Indenfor fortsætter den klassiske stil, og især de udsøgte, håndværksmæssige detaljer som træudskæringer, paneler, stuklofter, gerigter og facetslebne glas bør fremhæves.

Istandsat med respekt for den oprindelig stil og sjæl

Under restaureringen af den bevaringsværdige bolig i klasse to er der værnet om adskillige originale detaljer, ligesom de mange renoveringer og forbedringer er udført i tydelig, respektfuld overensstemmelse med husets arkitektur og sjæl. I 2012 foretog man en udvendig istandsættelse - heriblandt pudsning af facade samt renovering af de historiske udendørslamper. I 2015 blev der etableret et nyt badeværelse på første sal, og det andet badeværelse blev moderniseret. Den grusbelagte indkørsel blev anlagt i 2019, mens kloakkerne er udskiftet, og stort set alt el er gennemgået og moderniseret inden for de sidste ti år. 

Opholdsmiljø med herskabelig charme

Man bydes velkommen i en imponerende hall, hvorfra boligen udfolder sig via en veldisponeret planløsning. Husets hjerte er de to smukke stuer med en herskabelig charme i form af de elegante stuklister, loftrosetter og en flot loftshøjde, som skaber en luftig og indbydende stemning. Den forstærkes yderligere af de autentiske sildebensparketgulve i egetræ og de mange vinduespartier, som gavmildt trækker dagslyset ind. 

Opholdsstuen har endvidere en hyggelig brændeovnsindsats til de kølige vinteraftener. Spisestuen ligger i forbindelse med en udestue, der ligesom stuerne har sildebensparket og stukloft, hvilket skaber et harmonisk helhedsindtryk. Udestuen har dobbeltdøre i egetræ med direkte udgang til haven og flere vinduer, således at man her kan nyde de første forårsstråler og forlænge sommeren langt ind i efteråret. 
 
Køkkenet fremtræder let og tidløst med hvide elementer og stålgreb. Det er udstyret med en mindre spisekrog og rigelig opbevaringsplads til remedierne, så bordpladerne er frie til de kulinariske kreationer. Videre er der et kontor og et badeværelse, som er istandsat med et nyt toilet, håndvask og armatur. 

Plads ad libitum

Førstesalen byder på en repos, som åbner op til hele fem værelser med afhøvlede plankegulve og et væld af muligheder, uanset om der er behov for børneværelser, hobbyrum eller sovepladser til overnattende gæster. Desuden er det største værelse særligt dejligt med udgang til en balkon. Førstesalen afrundes af et stilrent badeværelse med bruseniche, væghængt toilet og hvidt skabsmodul i pæn kontrast til de mørkegrå klinker med gulvvarme.
 
Kælderen råder over et vaskerum med plads til en praktisk vaskesøjle samt et værksted, en vinkælder og et viktualierum. Afslutningsvis er der et disponibelt rum, der enten kan anvendes som aktivitetsrum eller selskabslokale, som kan danne rammen om festlige begivenheder. 

Nær natur og hverdagens gøremål

Udearealet fuldender boligen med en 2.213 kvadratmeter stor grund bestående af en fuldmuret garage samt en parklignende have med én af Odenses største blodbøg og hængebirk. Tilmed er her to skønne terrasser nænsomt udført i lærketræ.
 
Beliggenheden er bekvem med kort afstand til en økologisk butik med bager og café, ligesom der findes to skoler, daginstitution, indkøbsmulighed, idrætshal og Højby Skov inden for en radius af blot én kilometer. Desuden har området et væld af fritidsaktiviteter samt et godt naboskab og foreningsliv. Endelig er der nem adgang til Højby Fyn Station, bus og motorvej, mens køreturen til Odense centrum kan klares på omtrent et kvarter.

Afstand til ...

  • Indkøb1 minut
  • Motorvej5 minutter
  • Skole5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser