Langelinie 139, 5230 Odense M

Nænsomt restaureret Anton Rosen-hus i den rolige del af Langelinie

I den rolige del af Langelinie ligger denne gamle romantiske plantageejendom, der har lagt bogomslag til Hunderup-bogen, og som så sent som i 2019 er nænsomt restaureret, så alt præsenterer sig i tråd med stedets originale ånd. Der er tale om et historisk hus fra 1912, som blev opført af den berømte arkitekt Anton Rosen, der blandt meget andet også stod bag Paladshotellet på Københavns Rådhusplads.   

Ejendommen var en af de første på Langelinie og lagde oprindeligt jord til en stor æbleplantage, som flere af vejens huse siden blev udstykket fra. De gamle æbletræer ses om foråret i fuld flor fra det sydvestvendte idylliske terrasse plateau, hvorfra den perfekte aften solnedgang kan observeres i horisonten. 

Giraffer i baghaven

I dag er Odense ZOO direkte nabo mod vest, og det betyder, at man her kan opleve noget så sjældent som at sidde med gæsterne på havens runde brostensterrasse med skue til savannens dyr. 

Samme syn opnås ligeledes fra spisestuen, hvor strudse, giraffer og zebraer på zooens savanne fremtræder synligt. Således er det en særlig unik ejendom.

Smukt historisk vidnesbyrd

Også selve bygningsværket er af historisk karakter og fortjener særskilt opmærksomhed. Facaden udmærker sig blandt andet ved grønmalet bindingsværk (farve godkendt af slots- og kulturstyrelsen), dragehoveder i massiv egetræ og detaljerede, kalkede friser, samt de ikoniske murtavler som bl.a. er kendetegnet på Anton Rosen Hus på Samsø. Man ser tydeligt den kraftige inspiration fra jugendstilen samt "Bedre Byggeskik". Det ses også på den udsøgte tilbygning, der er fuldmuret fra kælder til kvist.

Der er tillige fine messingdetaljer ved vinduer og døre, ligesom gavlens mursten er blevet udskiftet og lagt i nøjagtigt samme mønster, som de oprindeligt lå. Resultatet er et smukt vidnesbyrd fra en anden tid – og en fuldstændig indflytningsklar bolig på 201 kvadratmeter med gulvvarme i kælder og stueplan samt med ny el, vand og varme. Døre og vinduer er ligeledes fra 2019.

God plads til familien

Boligen er praktisk indrettet, så den eksempelvis oplagt kan huse den pladskrævende familie med alt i alt fire rummelige værelser, som fordeler sig over fire etager. Det ene værelse ligger i kælderen og er i niveau med haven, hvor dobbelte terrassedøre fører ud til en overdækket træterrasse.

Kælderen er fuldt renoveret og komplet boligfunktionel. En god loftshøjde samt et sundt indeklima, skjulte rør, samt isolering, sikrer at kælderen fremtræder som indflytningsklar. Foruden værelset er her også et badeværelse og et vaskerum, stor fuldmuret integreret garage samt et disponibelt rum til opbevaring.

Stueetagen er dedikeret til samværet med tre stuer og et køkken i helt åben forbindelse. Køkkenet har lækre bordplader i massiv eg, og gulvet udgøres i hele etagen af lys douglasfyr, mens en Morsø brændeovn i den tilstødende stue kan bistå med varme og hygge centralt i huset. Hele opholdsmiljøet har et fantastisk lysindfald dagen lang fra vinduer mod både syd, øst og vest. 

En flot sammenhængende ejendom

Der er desuden en helt særlig atmosfære i spisestuen, som har loft til kip, høj tagrejsning, synligt træværk og terrassedøre mod syd og vest til en stor, hævet træterrasse. Om sommeren kan terrassedørene åbnes helt op, så inde og ude flyder sammen.

På første sal ligger yderligere to værelser med originale fyrretræsgulve plus et stilfuldt badeværelse, mens boligens sidste værelse ligger på anden sal. Begge badeværelser har indbygningsarmatur fra Vola.        

Haven er frodig og ugeneret med mange små hyggekroge. Specielt ved denne ejendom er en adgangspassage, der muliggør bil og trailer passage rundt om ejendommen.

Det gøres ved at åbne en ny sildebenslåge imellem indkørsel og have. Diskrete, intelligente lysinstallationer i belægning, låge samt hus, sikrer adgangsforhold, også i den mørke tid. Herpå tager ejendommen tager sig særligt imponerende ud, når solen går ned og lygterne tændes. 

Afstand til ...

  • Centrum5 minutter
  • Motorvej5 minutter
  • Skole5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser