Birkum Kohave Vej 72, 5220 Odense SØ

Moderne og elegant villa i naturskønne omgivelser

Denne store, skønne villa er udført i lækre materialer med et stilrent, stringent design, der skaber en tydelig, distinkt enhedsfornemmelse inde som ude. De ædelengoberede sorte teglsten og de hvide mure er ført indenfor med et korresponderende farveskema. 

Moderne indretning og lækre detaljer

Huset er i alle henseender moderne, både hvad angår konstruktionen og den formidable indretning af de 274 kvadratmeter. Centralt i rummet finder man et imponerende køkken-alrum med loft til kip, hvilket er et kendetegn, der går igen i hele huset. Invita-køkkenet fremstår enkelt og flot med hvide, glatte fronter – alle badeværelseselementer og skabe i huset er udført i samme stil – og i den tilstødende stue falder lyset elegant ind gennem de store glaspartier. Gulvene er belagt med sort naturskifer, der giver et eminent modspil til de høje, hvide vægge. Brændeovnen er muret ind i væggen og kan åbnes fra både køkkensiden og stuen; den har en masseovnslignende effekt, da den opvarmer det omkringliggende murværk.

Fra både spiseafdelingen i køkken-alrummet og stuen giver dobbeltdøre adgang til en fin, stenbelagt terrasse vendt mod syd, og på husets modsatte side finder man en overdækket terrasse.

Fra stuen går man ind i forældreafdelingen med et luksuriøst badeværelse med nedsænket badekar og dobbeltbruseniche i forbindelse med et decideret garderoberum. Hemsen er højloftet og tjener nemt som soveværelse; VELUX-vinduerne giver et behageligt lys og kig til nattehimlen. 

I husets østlige ende ligger fire regulære værelser foruden et nydeligt badeværelse og et rummeligt bryggers. Garagen huser let to store biler, og det disponible rum i forbindelse hermed er indrettet og udstyret som resten af huset, så anvendelsesmulighederne er mange.

Sø i baghaven

Grunden er på i alt lige knap 9000 kvadratmeter, hvilket dækker over en stor gårdsplads og en enorm baghave, hvor en lille sø på omtrentligt 400 kvadratmeter står for en stor del af charmen. Haven er anlagt med henblik på at være så nem at holde som muligt, uden dog at gå på kompromis med den gode stemning, hvorfor størstedelen er anlagt som græsplæne. 

Grundens naturlige, men rene udtryk og beliggenheden i det fredelige område betyder, at haven ofte besøges af højbenede rådyr og ræve. Udebygningen på 112 kvadratmeter på gårdspladsen tjener som et fornemt maskingarage- og opbevaringsområde.

Midt i det rekreative område ved Davinde

For år tilbage var Davinde-Birkumområdet mestendels kendt som en grusgrav, men den tid er for længst forbi. Nu er området et smukt naturområde, hvor man har etableret adskillige rekreative faciliteter – mest kendt er måske den dejlige badesø i en af de gamle grave, men området rummer også skønne løbe- og mountainbikeruter, hvis man da ikke blot vil spadsere med hunden i den nærliggende hundeskov.

Ejendommen ligger i overskuelig afstand fra både skoletilbud og indkøbsmuligheder, men hvis behovet for mere specialiserede forretninger opstår, vil det ikke tage mere end 20 minutter at nå ind til Rådhuset i Odense centrum, hvor man foruden gågaden også finder et væld af kulturtilbud og spændende arrangementer.

Gennemtænkte løsninger

Ejendommens åbenlyse kvaliteter og gennemtænkte karakter kommer også til udtryk i de praktiske valg, man har gjort ved husets opførsel. Jordvarmeanlægget og den kraftige isolering – blandt andet er huset dobbeltmuret – bevirker, at boligens energiforbrug er ganske lavt, og IHC-systemet giver de elektriske installationer stor fleksibilitet. Boligen er næsten fuldstændig vedligeholdelsesfri, der er ingen træværk, der kræver konstant berøring med en malerpensel.

Boligen er særdeles allergivenlig, dersom man har etableret et Genvex-ventilationssystem, ligesom man flere steder i huset har udtag, der kan tilknyttes centralstøvsugeren.

  • Garage 112 m²
  • Carportareal 28 m²

Afstand til ...

  • Indkøb10 minutter
  • Motorvej5 minutter
  • Odense centrum15 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser