Bundgarnet 115, 4780 Stege

Liebhaver-sommerhus på 6.965 kvadratmeter grund direkte til dejlig badestrand

På Møns sydkyst i yderst idylliske omgivelser med vid udsigt over enge, marker og fredskov ligger dette dejlige sommerhus med frit udsyn over Østersøen fra strandgrunden, hvor der ligeledes er direkte adgang til den skønne badestrand.

Huset er velegnet som helårshus, og med blot et kvarters kørsel til Stege, der byder på flere indkøbsmuligheder og spisesteder, er hverdagens fornødenheder ikke langt væk.

Maleriske omgivelser

Den store ugenerte grund byder på lidt af hvert for det naturelskende folk. Udover den varierede beplantning i årstidernes smukke farver, kan man opleve et rigt dyre- og fugleliv. Om efteråret bugner den indhegnede æblegård af modne æbler og blommer, mens de lune sommermåneder kan nydes ved den private, børnevenlige strand mod syd, som også byder på ideelle fiske- og sejladsmuligheder. Om aftenen, når mørket sænker sig, kan man betragte den stjerneklare himmel uden lysforstyrrelser, da området er Unesco Certificeret til Dark Sky. Er man interesseret i golf, er der blot 8 minutters kørsel til Møn Golfklubs fine og velholdte baner.

Møns faciliteter

Det er oplagt at tage ud og opleve Møns attraktioner. Eksempelvis er et populært udflugtsmål Møns Klint og den lille bilfri ø Nyord. I 2018 fejrede Stege sit imponerende 750 års købstadsjubilæum, og her finder man både vældig gode indkøbsmuligheder og spisesteder. Er man kunstinteresseret, kan denne passion dyrkes i det rige kunst- og kulturliv. Møn har også et væld af oplagte trave- og cykelstier, herunder vandreruten Camønoen, som strækker sig over 170 kilometer fordelt på Møn, Nyord og Bogø.

Elegant tilholdssted

Sommerhuset har en meget enkel stil med sorte træfacader, hvide vinduesrammer og døre samt rødt tegltag, som går igen på carport og udhus - alt matcher til perfektion. Boligen er i 2000 designet til grunden med store glaspartier blandt andet i gavlene, så rummene får størst muligt lysindfald. Der er tre dejlige terrasseområder omkring huset, hvoraf den vestvendte er overdækket og passer perfekt til aftenstunderne. Generelt fremstår det hele meget præsentabelt, og al udvendigt træværk samt badeværelset blev malet i 2017.

Indenfor mødes man af en meget luftig og lys atmosfære med loft til kip i alle rum. Vægge og lofter er træbeklædte, mens gulvene dels består af planker dels fliser med varme.

Et dejligt sted at være er i opholdsmiljøet med stue og køkken i åben forbindelse. Det er her, husets hjerte befinder sig med rum til hygge foran brændeovnen, samvær ved spisebordet og madlavning henover køkkenbordet. Det tosidede køkken består af hvide elementer med fin opbevaringsplads og giver fra karnappen et herligt vue over det grønne landskab.

Boligen indeholder desuden et funktionelt bryggers med vaskefaciliteter, et hvidt flisebadeværelse med bruseniche samt tre skønne værelser med god skabsplads.

Som det kan fornemmes, er dette moderne sommerhus omkranset af den smukke natur i en klasse for sig.

 

  • Carportareal 30 m²

Afstand til ...

  • Badestrand60 sekunder
  • Indkøb15 minutter
  • Møns Klint15 minutter
  • Næstved60 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser