Gambakkevej 11, Kristiansminde, 4684 Holmegaard

Firelænget gård med historisk vingesus

Gården hedder Kristiansminde, og navnet skulle ifølge opslagsværket Danske Gårde 1940 stamme fra et besøg af Kong Christian d. 4. Den overleverede fortælling lyder, at kongens hest eller kongen selv slukkede tørsten under et hvil, og siddende på stenen i indkørslen skulle han have ytret, at: ”Dette er et af de smukkeste steder i mit kongerige.” Det er til stadighed i dag svært at anstille sig uenig!

Flergenerationskollektivets muligheder

Denne exceptionelt charmerende og velholdte, stråtækte ejendom ligger omtrent halvanden kilometer vest for den lille landsby Dysted og ti kilometer øst for Næstved. Gården præsenterer sig med fire længer, der til sammen indkapsler en hyggelig gårdsplads. De blåmalede vinduer står formidabelt til de hvide mure og det grå tag.

Ejendommens fire længer er opdelt i tre separate boliger – alle naturligvis meget rummelige, dersom det samlede beboelsesareal opmåles til 518 kvadratmeter. Denne konfiguration bevirker, at ejendommen er velegnet som flergenerationskollektiv, der endnu synes at vinde stigende popularitet, og når boligerne er adskilte som her, kan man høste frugterne af fællesskabets bekvemmelige samarbejdsformer og bevare sin privatsfære intakt. Alternativt vil det være muligt at anvende dele af ejendommen til liberalt erhverv i form af kontorer eller lignende – eller måske endda en kombination af de to?

De tre boliger

Dersom de tre boliger alle er i fremragende stand og er udstyret med alle faciliteter, man forventer af et moderne hjem – og mere til, bør bemærkes – vil det være på sin plads at gennemgå dem en for en.

I den nordlige og den vestlige længe slår et stort, åbent opholdsrum tonen an. Her kombineres en rummelig stue med en fortrinlig udestue, hvor man behændigt har installeret en brændeovn. Videre gives et landkøkken på ca. 60 kvadratmeter i forbindelse med en stor spisestue, og de fire værelser fordeler sig med to i stueplanet, hvor man også har adgang til et nyere badeværelse og et walk-in-closet, og to på førstesalen, hvor også en betragtelig stue og salon kan indrettes. Det øvre niveau vil kunne udvides med omtrent 150 kvadratmeter.

I den østlige længe er boligen centreret om en fordelingsgang, hvor tre værelser, et walk-in-closet og et flot badeværelse med både kar og brus fra 2017 befinder sig. Køkkenet er ligeledes udskiftet i 2017 og fremstår meget nydeligt. Denne boligs stue gives på førstesalen, hvorfra man har et fint overblik over haven.

Den sidste af de tre separate boliger finder man i den sydlige længe, og denne udgøres af henholdsvis et nyere køkken-alrum, en stue med pejs og fire værelser foruden naturligvis også et badeværelse og et toilet.

Til det, man må henregne til fællesarealerne, hører det store poolområde med tilhørende sauna samt værkstedet.

Parklignende have

Grunden, der knytter sig til ejendommen, beregner sig til 3,2 hektar, hvoraf størstedelen er anlagt som en parklignende have, mens resten ligger ubenyttet hen. Strategisk placeret ved de forskellige boliger har man anlagt terrasser, hvoraf især den nyligt opførte på ejendommens vestlige side er værd at bemærke med dens 120 kvadratmeter trædæk.

Haven prydes af hvad der synes som en endeløs række af grønne planter og træer, der smukt fordeler sig rundt på grunden. Man vil således finde eksempelvis lindetræer og roser, bøgetræer og store rododendronbuske, gran og ask, men også et kastanjetræ og et valnøddetræ, hvor sidstnævnte er særdeles gavmildt. I haven har man endvidere opstillet et shelter, et vildmarksbad og arrangeret en stor bålplads.

Laden kan tilgås direkte fra den største af boligerne og rummer tre hestebokse foruden en silo til fyrrets brændsel. Laden kan tilsvarende anvendes til parkering, såfremt garagen ved gårdspladsen ikke viser sig tilstrækkelig.

Afstand til ...

  • BonBon-land10 minutter
  • Indkøb9 minutter
  • Karrebæksminde24 minutter
  • Næstved16 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Wøhlk

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser