Brordrupvej 47, 4621 Gadstrup

Villa ved det fredede naturreservat Ramsødalen

Lidt vest for Gadstrup ligger denne formidable ejendom i naturskønne omgivelser med udsigt til bølgende marker. Boligen er opført i kvalitetsmaterialer med en tydelig rød tråd for øje. Det hvide murværk står flot til det orange tegltag, og det klassiske udtryk følges til dørs hele vejen rundt.

Udsigt til åbne vidder – tæt på byen

Villaen ligger særdeles fordelagtigt målt på mange parametre. Først og fremmest har man fornøjelsen af den eftertragtede stilhed, man kun finder på landet. Samtidig har man formået at kombinere denne fredsommelighed med en central beliggenhed.

Skønt ejendommen således ligger i landlige omgivelser, og nyder udnyttet af både udsigt og ro, er afstanden til Roskilde centrum blot ti kilometer og på omtrent 40 minutter nås Rådhuspladsen i hjertet af hovedstaden. Den mindre stationsby Gadstrup er blot få kilometer væk, og herfra kan man tilgå regionale togforbindelser.

Ejendommen er velplaceret op til Ramsødalen, der er et fredet naturområde og en del af Natura 2000, der beskyttes af hensyn til dets betydningsfuldhed som levested for forskellige dyrearter og planter – denne rigdom af liv opleves naturligvis også på den store grund, så man på helt tæt hold kan betragte dyrene i al deres pragt.

En moderne kvalitetsbolig

Villaens beboelsesareal beregner sig til i alt 232 kvadratmeter, der fordeler sig i to fløje og en afdeling i midten. I vestfløjen finder man en stue, hvor man ved hjælp af store glaspartier og ved at føre loftet til kip har skabt et fremragende opholdsrum. De lyse trægulve er gennemgående i huset og understreger den omtanke, der er lagt i boligens udførelse. Under stuen befinder sig en kælder med to disponible rum i boligstandard, som derfor også vil kunne finde mange anvendelsesmuligheder – kælderen har endda udgang til egen terrasse.

I den østlige fløj gives fire regulære værelser, hvoraf det ene er oplagt som forældresoveværelse. Her til er foruden et nydeligt badeværelse med kar og brus også knyttet et walk-in-closet, ligesom man i 2018 har installeret et klimaanlæg. Fra børneværelserne kan man tilgå ganske rummelige hemse. 

I den centrale del af boligen har man et stort køkken-alrum, der er det naturlige samlingssted. Her pryder et Alno-køkken i et stilrent og stringent design med hvide fronter og en massiv træbordplade. Alrummet er, som det øvrige hus, lyst og indbydende. I forlængelse heraf forefindes et fornemt bryggers med egen indgang, mens man i entréen finder endnu et badeværelse med bruseniche.

Fremragende udearealer

På grund af den konfiguration, som boligens fløje er bygget i, skabes et stort, sydvendt terrassemiljø, hvorfra man under private forhold har en ugeneret udsigt til grantræerne i forgrunden og skovbrynet i baggrunden. Dannebrog vejrer i vinden midt i haven.

Den parklignende have er anlagt i zoner. I grantræsklyngerne kan man gå på opdagelse på rustikke stier, man har skåret gennem den tætte bevoksning, ligesom man har arrangeret en hyggelig bålplads. På husets vestlige side har man opstillet højbede af sten, hvor der dyrkes grøntsager og bær; her finder man endnu en fin terrasse.

Andre steder rundt i haven har man plantet alt fra ege- og bøgetræer til rododendronbuske og syrener, frugttræer til staudebede – haven er på knap 9000 kvadratmeter.

På matriklen har man yderligere opført en garagebygning, hvor et solcelleanlæg blev etableret i 2013. Selve bygningen indeholder foruden garagerummet et stort værksted, toilet og fyrrum. På førstesalen gives et disponibelt rum med ovenlysvinduer.

Ejendommen er selvsagt i fremragende stand, og man har i de sidste fem år udført flere praktiske og æstetiske forbedringer – blandt andet har man installeret et jordvarmeanlæg i 2016 og arrangeret havebelysning i 2018.

  • Garage 86 m²

Afstand til ...

  • Gadstrup skole4 minutter
  • Gadstrup Station5 minutter
  • Indkøb5 minutter
  • København40 minutter
  • Roskilde by 15 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser