Klintevænget 22, Drøsselbjerg Strand, 4200 Slagelse

Luksus- og wellness sommerhus med storslået udsigt over Storebælt og med en times kørsel til København

Der er tænkt rigtig meget wellness og luksus ind i dette lækre sommerhus, som ligger på en stor grund, der skråner let hele vejen ned til strandkanten ved Storebælt. Foruden tennis- og multibane er der motionsrum og indendørs swimmingpool, så der er lagt op til aktiviteter, når tiden altså ikke bruges ved stranden. Huset er placeret højt i terrænet, og det giver en smuk udsigt over Storebælt, især inde fra de store opholdsrum, hvor de smukke glaspartier udvisker grænsen mellem inde og ude. Huset er bygget som et helårshus.

Stor grund direkte ned til Drøsselbjerg Strand

Vi befinder os i Drøsselbjerg Strand, hvor landskabet ændrer sig fra skøn sandstrand til høje skrænter med fantastiske udsigtsposter. Der er indkøbsmuligheder i nærområdet, og så er der desuden kun 10 minutters kørsel til Slagelse by. Foran ejendommen er der et præsentabelt ankomstområde med plads til flere biler, og baghavens græsareal skråner let hele vejen ned til en lækker sandstrand med badebro. Nederst i haven er der et solrigt terrasseområde, hvor man på tætteste hold kan opleve storslåede solnedgange.

275 m² og opvarmet swimmingpool

Selve huset er opført i 2013, og det byder på 275 funktionelt indrettede kvadratmeter. Hertil kommer en lækker underetage på 138 kvadratmeter. Stilen er minimalistisk, men det lyse kvalitetsinventar brydes af brede fyrretræsplanker, der tilfører boligen en varm og organisk glød. Alle steder er der loft til kip, og det giver sammen med en åben indretning en fantastisk rumoplevelse.

Indretningen er moderne og gennemtænkt med separat børne- og forældreafsnit, som er placeret på hver side af et stort leverum med gaspejs, der består af et køkken-alrum i åben forbindelse med en skøn udkigsstue. Sommerhuset åbner også op udadtil med hele 13 dobbeltdøre, som fører ud til flere forskellige terrasser, heriblandt en stor, delvist overdækket terrasse, der er orienteret mod vandet. Swimmingpoolen er placeret i et stort rum, hvor man har den skønneste udsigt over vandet. Poolen er desuden opvarmet, med elektronisk pooldækken og i mosaikfliser, så selv på kølige gråvejrsdage kan man tage en forfriskende dukkert. Poolen er over 2, meter dyb i den ene ende, så der er rig mulighed for diverse udspring.

Køkkenet står skarpt med hvide, grebsfrie elementer, lækre hårde hvidevarer og en stor køkkenø, hvor man kan nyde synet af vandet. Udsigten over vandet bliver endnu mere levende fra stuen, hvor vinduespartierne går helt op til kip. 

Forældreafsnittet består foruden et stort soveværelse af et badeværelse, et walk-in-closet samt endnu et værelse/kontor. Alle soveværelserne er udstyret med aircon-systemer. Boligens tre øvrige værelser er orienteret omkring et gangareal, og i denne afdeling finder man også to lækre badeværelser samt et praktisk grovkøkken.

Stor, lys underetage med fitnessrum

I underetagen er der rustikke klinkegulve, højt til loftet og flere vinduespartier, hvilket skaber gode lysforhold. Nuværende ejere har etableret fitnessrum og hobbyrum med billardbord hernede. Derudover er der et bryggers med forbindelse til garagen.

Garagen er indbygget under huset med en elektronisk port.

Dette er kort sagt en æstetisk totaloplevelse, som du ikke finder andre steder.

  • Swimmingpool 55 m²

Afstand til ...

  • Badestrand30 sekunder
  • Herlufsholm Kostskole45 minutter
  • Indkøb5 minutter
  • København60 minutter
  • Slagelse20 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Hans M. Lilienhoff

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser