Toften 22, Kelstrup Strand, 4200 Slagelse

Fantastisk sommerhus med sublim panoramaudsigt over Storebælt

Denne enestående ejendom i Kelstrup Strand ligger helt eminent med en ugeneret beliggenhed i første række til det brusende hav. Fra huset har man få skridt til stranden, og den blændende udsigt byder på et 180 graders vue over vandet med Storebæltsbroens silhuet i horisonten. Sommerhuset er i sig selv lige så mageløst som adressen, og det præsenterer sig med en umådelig høj kvalitetsbevidsthed. Det er opført i 2008 og byder på et pragtfuldt, speciallavet ydre såvel som indre. En detaljerig vision ses tydeligt af det imponerende bygningsværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne, og man møder således en bolig med en gennemført stil og en veludført sammenhæng.

Udsøgte detaljer, der samler en eksklusivt helhed

Sommerhuset har en udstråling, der på en og samme tid signalerer en eksklusiv elegance og en hyggelig ferieatmosfære. Den sortmalede træfacade komplementeres af hvide sprossevinduer, og heltagskviste skaber et flot udtryk. Fra man træder over dørtærsklen, mærker man roen brede sig i kroppen, og man kan let lade sig forbløffe over den fantastiske lyssætning, der strømmer gennem huset. Overalt er små detaljer med til at fuldende det samlede billede, som emmer af en linje, hvor alt er gennemtænkt. Massive trægulve og lyse klinker med gulvvarme breder sig over hele boligen, der desuden har integrerede højtalere og støvsugeranlæg.

I entréen møder man først et stort, håndlavet skab, og samme design går igen i snedkerkøkkenet, hvor alt er specielt udformet, så det passer til boligen. De lyse træelementer giver køkkenet en indbydende karakteristik, og derudover ses en enkel elegance med en massiv træbordplade og hvid granit omkring gaskogepladen fra SMEG. Her er der desuden lækre detaljer som en indbygget kaffe-cappuccinomaskine og isterningemaskine.

Spisestuen ligger sig som en karnap og tilbyder en ekstraordinær, panoramisk udsigt over havet. Her strækker de sprossede vinduer sig fra gulv til loft, der desuden er ført helt til kip. Stuen byder på et dejligt afslapningssted. og her sætter en indbygget Morsø-brændeovn prikken over i'et. Fra stuen er der adgang til et værelse med tilhørende walk-in-closet og badeværelse med et badekar. Derudover rummer sommerhuset endnu et badeværelse og to yderligere værelser alt sammen opført i samme stil og med ens materialer. Endelig er der to charmerende hemse med god plads.

Få skridt til strandkanten

Udenfor sætter flere solrige kroge formidable betingelser for at nyde ferierne. Foran huset er der en hyggelig fliseterrasse, og på bagsiden mod vandet ligger en mageløs træterrasse, der giver masser af plads til at nyde bølgernes brusen. Terrassen indrammes af højbede og løber i hele husets længde. Her kan man nyde den betagende udsigt, der giver et betagende panoramavue over kysten.

En bred trappe giver adgang til haven, som byder på en stor græsplæne, og som flot indrammes af en hæk og et stakit. I bunden af haven kan en lille sti følges, og efter få skridt er man ved vandets bred, hvor man kan tage en forfriskende dukkert. Den lækre strand har kystsikring og her kan man uforstyrret nyde freden i udsøgte omgivelser. Foruden stranden placerer ejendommen sig i et idyllisk naturområde nær grønne arealer med skov, bakker og sø, hvorfor her er rig mulighed for lange vandreture.

  • Udestue 13 m²

Afstand til ...

  • Indkøb8 minutter
  • Kragerup Gods24 minutter
  • Slagelse18 minutter
  • Trelleborg11 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Wøhlk

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser