Bognæsvej 6, Herslev, 4000 Roskilde

Idyl tæt ved Roskilde Fjord - mulighed for hestehold

Her kan drømmen om landlig idyl realiseres på bedste vis med denne flot restaurerede landvilla på 372 kvadratmeter, som byder på en rummelig bolig, der egner sig perfekt til den store familie eller flere generationer under samme tag. Ydermere er der plads til op til fire heste, og beliggenheden er ligeledes i særklasse.

Tæt ved fjord, strand, skole og by

Ejendommen er placeret på en 7.426 kvadratmeter stor grund i udkanten af landsbyen Herslev, hvor der er både kirke og bryggeri. Der er HT-bus stoppested ca. 100 meter fra ejendommen, og børnene kan selv cykle de to kilometer via en tryg cykelsti til Trællerupskolen ved Gevninge, som tilbyder skolegang til og med niende klasse. De ældre børn kan køre turen på omkring seks kilometer til gymnasierne i Roskilde. Daginstitution og indkøb er blot et par minutter væk i bil, mens pendleren også hurtigt når Holbækmotorvejen, idet der er ca. 40 kilometer til Rådhuspladsen i København og ca. 50 kilometer til Københavns Lufthavn.

Fra adressen er der udsigt til de kuperede marker mod Bognæs samt Roskilde Fjord, så hver morgen kan startes med en forfriskende dukkert ved den børnevenlige Herslev Strand ca. 500 meter væk, som kan prale af et blåt flag, strandaktiviteter og en hyggelig lystbådehavn.

Respektfuldt restaureret

Ejendommen er opført i bindingsværk i 1827 og er sidenhen restaureret med respekt for dens sjæl, så den fremstår harmonisk, moderne, funktionel og samtidig gennemført charmerende, idet at det oprindelige bindingsværk står sundt og bevaret, mens alle fag nu er bygget op af mursten. Der er nyere indvendige bærende mure. Det nyere tegltag på hovedhuset sætter prikken over i'et, og af øvrige moderniseringer bør nævnes den velisolerede luft-til-vand-varmepumpe fra 2017, som erstattede det gamle oliefyr.

Fortidens charme er bevaret trods ombygning

Den oprindelige adgangsvej til ejendommen er en allé flankeret af kastanjetræer, som byder velkommen på smukkeste vis og understreger ejendommens charme og idyl, som kendetegner stedet. Oprindeligt var ejendommen firlænget, men er ombygget, så hoveddøren nu befinder sig, hvor ejendommens originale port førhen var, og det rustikke udseende er således bevaret. Markstenene derfra pryder nu entréens gulv i kanten af granitfliserne, hvor der er gulvvarme, som spreder sig til flere dele af stueetagen.

Arbejde og afslapning i skøn forening

Fra entréen er der adgang til den hyggelige pejsestue med skibsplankegulv - ligeledes med gulvvarme samt synlige bjælker i gipsloftet. Her kan der indrettes med både et kontor og et billardbord, så der er mulighed for arbejde og afslapning i skøn forening til lyden af ildens knitren. Tilbage i entréen er der adgang til et teknikrum/garderobe samt et badeværelse med brus og italienske klinker. Over denne længe findes den ene af i alt to førstesale. Denne byder på et kontor, en stue og to værelser. Denne længe er også velegnet til en erhvervsmæssig udnyttelse.

Førstesal med udsigt over mark og fjord til Bognæs

Den anden første sal befinder sig over ejendommens anden længe og gemmer på endnu en stue, et stort værelse og et badeværelse. Fra stuen er der en formidabel udsigt over markerne mod fjorden og Bognæs. Fra reposen er der udsyn ned over denne længes stue i underetagen, hvor loftet er ført til kip med et fantastisk lysindfald fra Velux-skråvinduerne, og der er frit udsyn til de flotte bjælker samt det massive gulv i mørkask. Underetagen glider over i et velholdt og stilrent Invita-køkken med en massiv bordplade i amerikansk valnøddetræ samt nyere hvidevarer. En fordelingsgang forbinder etagens øvrige rum, som består af tre værelser, der deles om et udsøgt granitbadeværelse med gulvvarme og et luksuriøst badekar. Desuden er der et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter.

Gode forhold for op til fire heste/ponyer samt formidable udendørsomgivelser

Den tredje længe gemmer på en hestestald. Her er der to bokse samt en folingsboks, der kan laves om til to mindre bokse, hvis dette ønskes. Derudover er der et saddelrum/foderrum, et rummeligt høloft og en dobbeltgarage med automatiske garageporte. Udendørsomgivelserne er et kapitel for sig. Her kan hestene græsse i folden og gå i ly og læ i det 14 kvadratmeter store hesteskur. Børnene kan spille bold på boldbanen, som kan konverteres om til en ridebane.

I den store, parklignende have er der en enestående udsigt til det omkringliggende landskab, gavmild plads og dermed rig mulighed for eksempelvis at anlægge en køkkenhave eller et drivhus. Frugttræerne byder på kirsebær, æbler samt hasselnødder. På begge sider af ejendommen er der solrige terrasser, hvor især det private, sydvendte gårdhavemiljø foran bør fremhæves.

  • Hestestald Ja

Afstand til ...

  • Indkøb6 minutter
  • Roskilde by10 minutter
  • Skole4 minutter
  • Strand/vand2 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser