Solgt

Siestavej 13, Øster Hurup, 9560 Hadsund

Lavenergihus i første række til vandet i Øster Hurup

Ejendommen ligger i første række til Kattegat, og da man opførte huset omkring 2014, var det netop med et kompromisløst fokus på udsigten. Flere imponerende foldedøre åbner direkte til den smukke natur og det fuglebeskyttelsesområde, som lægger sig for fødderne af grunden. Stedet kan benyttes som fritidshus såvel som det primære hjem.

Vandet og naturområdet tiltrækker et rigt fugleliv såsom kongeørne og fugletræk. Derudover kan man følge livet på havet, hvor man sidder i første parket til bådene, der sejler ind til Øster Hurup Havn, ligesom man får den fulde oplevelse, når solen står op i øst.

Vand og havnemiljø

Udsigten er med andre ord pragtfuld hele året - på alle tidspunkter af døgnet. Den maritime beliggenhed giver også anledning til havjagt, bådfart og lystfiskeri såvel som gåture, da området byder på gode fiskevande, og langs Mariager Fjord er der naturrige passager, ligesom Lille Vildmose er en naturperle. 

Badestranden er familievenlig med sand og lave dybder. Selve kvarteret er roligt med nabo til kun én side, og det er ikke tilladt at bygge foran ejendommen, så den helt særlige udsigt og stemning forbliver, som den er. 

Selvom området er roligt og fredfyldt, så ligger ejendommen placeret inde i byen, hvor man gennem et parkområde hurtigt når indkøb, og Øster Hurup summer af liv i sommerperioden. Der er restaurationer, vaffelhus og pub, mens der på havnen ligger et røgeri. I bil tager det cirka tyve minutter til Hadsund, hvor man finder alt, hvad man har brug for i hverdagen. 

Tagterrasse med panoramaudsigt

Ejendommen strækker sig fra stueplan til første sal, hvor den øverste etage åbner op for en 100 kvadratmeter stor tagterrasse med fantastisk udsigt. Terrassen afskærmes med glasværn, der er matteret flere steder. Der er også etableret en overdækket terrasse i niveau med haven, hvor loftspots sikrer en behagelig atmosfære. Rundt om huset er der lagt fliser, og der er opsat lamper, som giver en pæn belysning. Haven består primært af græs.

Dobbeltgarage og mange boligkvadratmeter

Dobbeltgaragen har elektriske porte, og i den ene garage har man opstillet et grovkøkken. I denne del af garagen finder man også varmepumpen til huset. 

Stueplanet rummer tre værelser, et badeværelse og et stort multirum. Alle værelserne har direkte udgang til haven, mens multirummets foldedøre kan skubbes til side. Overalt er der tænkt over materialevalg, og gulvet i stueplan består af klinker, mens førstesalen har plankegulve. Der er gulvvarme og Troldtekt-lofter i hele huset.

Første sal består af endnu to værelser, yderligere et badeværelse samt stue og køkken-alrum i åben forbindelse. Køkkenet er fra HTH og arrangeret med en køkkenø med udsigt til de bjergtagende omgivelser.

Afstand til ...

  • Badestrand4 minutter
  • Havnen5 minutter
  • Indkøb4 minutter
  • VandudsigtDøgnet rundt

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser