Ryttermosevej 39, 3230 Græsted

Pragtfuld landejendom ved Gribskov med gode muligheder for den store familie, hestehold, eller 2 familier

For enden af en lukket vej, omgivet af smuk dansk natur, ligger denne pragtfulde ejendom, hvor landidyl og moderne komfort går hånd i hånd. Den istandsatte bolig fremtræder indflytningsklar og rummelig med masser af plads til familien såvel som gæster.

Naturskøn placering

Beliggenheden er i sandhed fantastisk, for området er yderst naturskønt - både når det gælder selve grunden, og når det gælder de omkringliggende arealer. Der er 300 meter til den nærmeste nabo, hvilket garanterer fred og ro på selve matriklen, der desuden også har en fabelagtig udsigt allerede fra stuehuset. Haven besøges ofte af rådyr og musvåger og af og til også majestætiske krondyr og fine, røde glenter.

En gennemført modernisering

Stuehuset, som daterer sig tilbage til 1943, er løbende vedligeholdt. I 2014 blev der installeret et jordvarmeanlæg og gulvvarmen blev renoveret. Samme år blev der etableret et nyt badeværelse med lækkert Aquadomo-armatur ved forældresoveværelset, og kælderen blev ligeledes istandsat. I denne ombæring blev væggene behandlet, der blev lagt nye gulve og den skønne vinkælder blev indrettet.

Et vidunderligt førstehåndsindtryk

Man får adgang til ejendommen via en grusbelagt indkørsel, som fører op til gårdspladsen. Denne er belagt af pigsten, og den sydvendte orientering gør den til en herlig, afskærmet solkrog. Fra gårdspladsen kan man endvidere betragte stuehuset med en hvidpudset facade, sprossevinduer og et rødt, halvvalmet tag. Ved siden af breder de stråtagsbelagte udhuse sig ud, og de rummer en stor garage med tre parkeringspladser og et redskabsrum samt en mindre lade, der manifesterer det landlige udtryk.

Plads til familien

Stueplanet byder på tre dejlige børneværelser, mens den ene førstesal rummer et fjerde muligt børneværelse. Forældreafdelingen ligger særskilt på en anden førstesal, og det brillerer med loft til kip, en rar atmosfære og eget badeværelse med et moderne og roligt farvetema. I stueplan findes endnu et badeværelse, som emmer af velvære med et karbad, et stort bruseafsnit med regnbruser og et gulv med eksklusive skiferklinker.

Imponerende opholdsrum

Det lækre køkken-alrum præsenterer sig med elementer i rustfrit stål fra CPH Square i samspil med en lys bøgetræsbordplade. SMEG-ovnen kører på el, mens komfuret er gas, og det store køle/fryseskab er fra Liebherr. I det tilstødende alrum byder en ældre brændeovn ind som et hyggeligt element, og således forenes det stilrene og industrielle med det bløde og autentiske. I stuen pryder Dinesen-plankegulve på 11 meter og en herskabelig pejs, omgivet af hvidmalede vægge. Rumoplevelsen er noget ganske særligt, da loftet går i kip og lyset vælter ind gennem de rigelige vinduespartier.

Udendørs udfoldelser

Udenfor breder en grund på 3,6 hektar sig ud med indhegnet hestefolde, græsplæner og bølgende skråninger. Den gode plads gør det oplagt at holde heste og dyr - i så fald kan der indrettes 2 hestebokse i laden. Køkkenhaven fuldender uderummet med pæretræer og blommetræer, ribs og solbærbuske og et drivhus til tomaterne.

Nemt og landligt

Om end beliggenheden ud mod Gribskov er landlig, så bliver hverdagen nem. Der er nemlig under fem kilometer til Græsteds indkøbsmuligheder, Gribskolen og Gribskov Naturbørnehave. I bil tager turen til Hillerød tyve minutter - København kan nås på tre kvarter.

  • Carportareal 50 m²
  • Lade 60 m²

Afstand til ...

  • Gilleleje Golfklub12 minutter
  • Græsted by5 minutter
  • København40 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser