Gramrodevej 9, Mølsted, 7130 Juelsminde

Landejendom omgivet af marker og skov

Landejendommen Mølsted ligger naturskønt mellem Rårup og Gramrode. Det kuperede terræn er præget af bakker, skrænter, en lille å og en sø i haveanlægget. Med til boligen hører et jordtilliggende på omtrent ni hektar, der er fordelt over skov, agerjord og et græsareal. Indenfor er der rige indretningsmuligheder på de 210 kvadratmeter, hvor loft til kip, bjælkekonstruktioner og lysindfald fremstår som iøjnefaldende karaktertræk. 

Et idyllisk hjem

Ejendommen er opført i 1977 i en klassisk og charmerende stil. Således ses sprossede vinduer sammen med den solgule facade, mens et stråtag understreger bondehusæstetikken. Boligen flankeres af en udbygning med samme farveislæt. Begge bygninger består af halvandet plan, hvoraf udhuset rummer to værksteder, en garage, flere caporte, et skur og et disponibelt rum. 

I stuehuset træder man ind i en entré med gulvvarme. Flere øvrige rum har samme fortrin såsom køkken-alrummet, badeværelset og stuearealet. Det førstnævnte tilgås direkte fra entréen og fungerer som en god forbindelse mellem sovegemakkerne og opholdsrummene. 

Foruden badeværelset findes et værelse i nærheden, hvorfra man har udgang til en sydvendt terrasse. En spisestue og en dagligstue ligger i den modsatte ende. I midten betragtes lyse, riflede fronter i køkkensektionen, hvis elementer er opsat i en U-form. Gulvet er belagt med klinker, mens det er trægulv, der pryder i stuerne. Ligesom i soveværelset er der fra dette hjerterum dobbelte døre til den største af terrasserne, der vender mod øst.  

Mange vinduespartier gør lysindfaldet til et særegent kendetegn. Derudover har stuen synlige bjælker og en hyggelig brændeovn. Denne er opsat efter 2010. På første sal videreføres stilen med en rød tråd via fritlagte hanebånd i det største værelses kipførte loft. Etagen afrundes herefter af endnu tre værelser og et badeværelse.

Naturen som nærmiljø

Rammerne rundt om boligen udgøres af smukt landskab med havens frodige beplantning som det mest umiddelbare nærområde. Vældige træer omkranser udearealet, hvor man kan nyde synet af en velanlagt plæne og en lige så veludført, hævet terrasse i forlængelse af boligens stuer. Flere andre terrasser er også at finde, og derudover forekommer en oplagt mulighed for et bålsted. 

Grunden råder over et væld af frugttræer, og yderligere bemærkes søen. Går man videre, er der også en å, hvor en mindre bro fører videre til et græsstykke. Netop græs er en del af det betragtelige jordareal, hvilket skaber potentiale for dyrehold. De øvrige hektarer er fordelt over en privat skov og dyrkede marker, som er bredt over cirka 3,6 hektar landbrugsjord. 

På Gramrodevej 9 får man postnummer i Juelsminde, som nås efter ti minutters kørsel og byder på en flot kyststrækning ved Sandbjerg Vig. Tættere på kan landsbyer såsom Rårup, Gramrode og Hornsyld fremhæves, hvor de daglige nødvendigheder såsom indkøb, skole og daginstitution er tilgængelige. Endelig er der 20 minutter i bil til Horsens og under 35 minutter til Vejle.  

  • Erhverv 161 m²

Afstand til ...

  • Aarhus60 minutter
  • Horsens19 minutter
  • Indkøb7 minutter
  • Juelsminde9 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser