Sønæsvej 3, Fruens Vilje, 8800 Viborg

En ganske særlig placering i Sønæs Park

En historisk og fredet villa, Jensbo, lå tidligere på Sønæsvej 3 i Viborg. Ejendommen var imidlertid i så dårlig stand, at den måtte nedrives. I dens sted blev der i 2010 opført en kvalitetsvilla i nøjagtig samme, charmerende stil, således hjemmet på ny harmonerer med de særlige omgivelser. Grunden grænser op til Søndersø med egen bådebro.

En særlig idyl nær byen

Placeringen er selvsagt af en helt særlig klasse med frit panorama over Søndersø. Her glider små både stille forbi i samspil med fuglelivet, som blandt andet inkluderer ænder og svaner. Med egen bådebro er der ligeledes chance for selv at opleve stemningen fra vandsiden. På modsatte side af ejendommen breder parken sig, og det er netop denne kombination mellem vand og land, der gør beliggenheden så forrygende. Det gælder i øvrigt året igennem, hvor årstiderne sætter sine forskellige præg på floraen.

Som supplement til dette har man blot cykelafstand til Viborg Domkirke og det rige byliv, der udfolder sig omkring denne. Tilsvarende kan man cykle til skole og dagtilbud, mens indkøb findes under 700 meter fra adressen.

En øjeblikkelig betagelse

Grunden på 1.500 kvadratmeter slår straks tonen an med en fortrinlig stemning, som lever op til de naturskønne omgivelser. Blikket fanger med det samme det høje, imponerende hængetræ, der diskret overdækker dele af terrassen ved vandkanten. Terrassen er anlagt omkring flere sider af huset, og der findes således en solplads under åben himmel på flere tidspunkter af dagen. Hertil kommer den veltrimmede plæne og enkel, øvrig beplantning.

Desuden er orangeriet en fin detalje - det er udført i overensstemmelse med villaen og har stråtag samt sprossede ruder hele vejen rundt. Indvendigt skaber loft til kip, det forrygende lys og ikke mindst udsigten en helt særlig oplevelse. Endelig råder man også over en dobbeltgarage.

Gammel stil, moderne kvalitet

Et krav for at genopføre den fredede ejendom var, at det nye hus skulle matche det æstetiske udtryk, som karakteriserede Jensbo. Således ser man nu det charmerende stråtag som kronen på bindingsværkshuset med de hvide tavl og blå, sprossede ruder, som er specialfremstillede til at passe i form og udtryk. Én forandring er imidlertid husets navn, der i takt med renoveringerne ændrede sig til Fruens Vilje, hvilket det nu er kendt for i det meste af Viborg.

Der ses selvfølgelig også markante ændringer indenfor, hvor grundplanen og komforten er tilpasset nutidens standarder. Sjælen er dog bevaret med synlige bjælker, der træder frem i opholdsmiljøet. Her vælter solen desuden ind fra sprossevinduerne og dørene, som ydermere åbner for den slående udsigt over søen. Nydelige Dinesen-gulve pryder gennemgående fra stue til køkken, hvor sidstnævnte træder frem i hvid, landlig stil. Bryggerset har tilknyttet et viktualierum, og endelig afrundes etagen af et badeværelse med brus og forbindelse til et værelse samt garagen via en mellemgang.

På førstesalen kommer de rundede kviste til sin ret og beriger de tre værelser såvel som det anseelige gæstetoilet. Ét af værelserne udgør en ideel forældresuite qua walk-in-closet og balkonen, der sikrer et helt nyt perspektiv over vandet.

Afstand til ...

  • Indkøb2 minutter
  • SøndersøEt stenkast
  • Viborg C5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser