Solgt

Mejlgade 30B, 8000 Aarhus C

Stort, velholdt byhus i Latinerkvarteret

Midt i et af Aarhus’ mest centrale og attraktive kvarterer, nemlig Latinerkvarteret, ligger dette fine byhus fra 1896, der i kraft af omfattende istandsættelser i 2015 og de følgende år fremstår med en klassisk æstetik på ydersiden og et elegant, moderne udtryk inden døre. Huset ligger tilbagetrukket i forhold til Mejlgade, så på trods af placeringen i hjertet af byen er her helt stille, fredeligt og ugeneret.

En sublim adresse

Mejlgade er en af Aarhus’ smalle, charmerende gader, og nærmiljøet er spækket med alskens spændende butikker, spisesteder af ypperste kvalitet og kultur i topklasse. Det kan eksempelvis nævnes, at to af de i alt fire Michelinrestauranter i byen ligger inden for en radius af bare 200 meter, mens også bagerier og kaffebarer i verdensklasse er en del af omgivelserne. Samtidig er man placeret særdeles fordelagtigt i forhold til havnefronten, hvor kajen løber bare få hundrede meter herfra i østlig retning.

Alle Aarhus’ mange kulturinstitutioner, som særligt i de seneste år har vundet anerkendelse både inden for landets grænser og internationalt, er ikke længere væk, end man komfortabelt kan gå, og skal man længere omkring, er forbindelserne med den offentlige transport gode. Med hensyn til det mere hverdagslige og praktiske kan man foretage dagligvareindkøb knap 500 meter fra hoveddøren, og afstande i samme størrelsesorden skal tilbagelægges, før man når den nærmeste skole og daginstitution.

234 etagemeter

Et af boligens særlige kendetegn er dens størrelse og den specielle fornemmelse af luftighed og rummelighed. Det skyldes ikke mindst det rige lysindfald, som i 2018 blev yderligere forbedret, da man installerede to store vinduer i stuen og i den østvendte gavl på førstesalsniveau. Tre år forinden, da bygningen blev omdannet fra erhverv til privatbolig, foretog man en større istandsættelse, der blandt meget andet inkluderede nye plankegulve af douglas og etablering af to badeværelser. Den solrige træterrasse, som er anlagt i den fælles gårdhave er fra 2021.

Byhuset indledes af en entré med tilhørende garderoberum, og herfra ledes man straks til hjemmets primære opholdsrum, hvor stue og køkken er arrangeret i åben forbindelse. Køkkenet er udført i et enkelt design med hvide fronter, stålbordplade og Quooker-armatur i messing. Rummet er lyst og stort, og etagen afsluttes af et stilrent badeværelse. På førstesalen venter tre værelser, hvoraf det ene fører til de to, og øverst oppe råder man over en stue med blotlagte dele af trækonstruktionen og store vinduespartier. Et badeværelse fuldender boligarealet, mens den højloftede kælder indeholder et multirum.

Afstand til ...

  • Aarhus midtbyUdenfor døren
  • Dok14 minutter
  • Gågaden 2 minutter
  • Restaurant 1 minut

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser