Schødtsmindevej 21, Schødtsminde, 8464 Galten

Klassisk og prominent lystejendom på 380 etagemeter

I udkanten af Skovby lidt vest for Aarhus står denne karakteristiske villa, der i udtryk og udformning antager skikkelse af et mindre palæ. Det er særligt den særegne facade og den parklignende have, der omkranser hele ejendommen, som skaber den fortrinlige æstetik. Beliggenheden kan man heller ikke sætte en finger på - alt, hvad man måtte få brug for, er inden for rækkevidde.

Omfattende istandsættelser

Huset er bygget i 1936, og i en periode på fire måneder i 2017 og 2018 blev huset gennemgribende renoveret i respekt for det oprindelige udtryk. Det drejer sig blandt andet om udskiftning af køkken, plankegulve fra Dinesen, gulvvarme i hele stueplan og to nye badeværelser. El- og VVS-installationerne tog man ligeledes hånd om, et nyt fyr er monteret og meget, meget mere. Arbejdet i de fire måneder indbefattede hovedsageligt stueplan og første sal, mens istandsættelsen af kælderen er foretaget løbende de efterfølgende år.

Således fremstår villaen i dag i yderst velholdt stil, og udefra ses den nydelige facade i gule sten, der på hjørner og fremspring er forsynet med rustikhjørner. Mod gårdspladsen er hoveddøren flankeret af en bred trappe, og på modsatte side af huset er en tidstypisk frontispice. De sprossede vinduer er placeret symmetrisk på hver side af midteraksen.

Velvalgte materialer

240 kvadratmeter beboelse og 140 kvadratmeter kælder. I alt 380 etagemeter, der i stueplan indledes af en markant hall med originale, høje paneler ved den svungne trappe til førstesalen. Hallens loft rækker nu helt til kip, efter reposen på overetagen er fjernet, og ret fremme møder man de tre stuer en suite, som udgør hjemmets centrum. Stuerne forbindes ved franske døre, og elegante detaljer såsom stuk og radiatorskjulere bemærkes. De brede douglasplanker fortsætter ubrudt gennem dørene.

Køkkenet er moderne med hvide, enkle fronter og en Corian-bordplade - ligeledes i hvid. Etagen afrundes af et værelse og et toilet, og på førstesalen råder man over fire værelser og et badeværelse med dobbeltbruser og dobbeltvask. Kælderen består af fire disponible rum, et bryggers og endnu et badeværelse.

Uendelige muligheder

Netop foran de tre stuer har man arrangeret en solrig terrasse, og på den sydlige del af grunden opleves haven som en veritabel park. Forvandlingen fra tilgroet og ukontrolleret morads til et sirligt haveanlæg, der stemmer overens med villaens æstetik, er foregået løbende fra 2017 og frem. Det gennemgribende anlægsarbejde er udført med hjælp af kraftige maskiner og lokale entreprenøre, og ikke færre end 1.300 træer og planter er placeret på strategiske steder - blandt andet ved den nye allé, der løber fra de ligeledes nye søjler ved indkørslen til gårdspladsen. Mange af de gamle, høje træer er bevaret, og som de nytilkomne får lov at vokse sig til, bliver grunden helt lukket af. Et hav af frugttræer, der giver udbytte fra juli til frosten, og en blomstereng på hele 5.000 kvadratmeter pryder også. Samlet set er grunden på to hektar.

Ved gårdspladsen står flere udbygninger, der tjener til forskellige formål. I den ene kan man indrette en separat lejlighed - de første skridt hertil er allerede taget - mens et andet afsnit kan bruges som værksted. Her er endvidere potentiale for hestehold i den gamle stald, og endelig er der klubhuset, som udlejes til ugentlige sammenkomster for flinke, midaldrende mænd. Lejekontrakten er fleksibel, hvorved aftalen kan fortsættes eller afsluttes efter ønske. 

Slutteligt skal villaens særegne beliggenhed på grænsen mellem land og by fremhæves. Hverdagens praktiske gøremål klares nemt - afstandene til henholdsvis skole, pasningstilbud og indkøb beregner sig til maksimalt to kilometer - og det er samtidig værd at bide mærke i, at Aarhus C nås på bare 20 minutter i bil.

  • Udbygning 314 m³

Afstand til ...

  • Aarhus20 minutter
  • Indkøb2 minutter
  • Motorvej 5 minutter
  • Skole 1 minut

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser