Kaløvej 50, Skovgaard, 8543 Hornslet

Pragtfuld jagtejendom

Sydøst for Hornslet nær Gl. Løgten Strand ligger denne flotte jagtejendom omgivet af marker og eng. Grunden er på 19,5 hektar, hvor størstedelen er forpagtet ud til økologisk dyrkning, mens den øvrige del er fortrinlig til jagt. Stuehuset er opført i 1997 og siden renoveret i 2015-2016, og det er sjældent set, at moderne løsninger harmonerer så fint med stedets autentiske, landlige charme. Til ejendommen hører videre et stort udhus med blandt andet jagtstue og garage, men anvendelsesmulighederne er mange.

Uforstyrret ro og udsigt til naturen

Fire marker omgiver ejendommen, mens der på den anden side af vejen ligeledes er mark og eng, så der er selvsagt tale om en helt forstyrret ro uden naboer. En allé med høje træer fører op til huset, og når porten lukkes for enden af alleen, mærker man stedets karakteristiske, fredelige atmosfære.

Som nævnt er der rigtig fine forhold for råvildtjagt, ligesom søen og grundens lille skov tiltrækker ænder og andet fugleliv. Derudover er udsigten tilsvarende naturrig, og man kan skimte råvildt morgen, middag og aften. Der er en flot udsigt til Kaløvigmasterne ved Nappedam Lystbådehavn. Panoramaet ændrer sig i takt med årstiden, og arealet fra huset til vandet changerer med lyset over bugten.

Der er en prydhave ved facaden, rundt om huset er der flere terrasser, og gårdspladsen udgør centrum mellem stuehus og udhus. Grunden har talrige anvendelsesmuligheder, og for de hesteinteresserede kan der etableres bokse og stald i udhuset, ligesom grunden kan omdannes til folde. Forpagtningsaftalen udløber inden for de næste par år.

Stuehus og matchende udhus

Stuehus såvel som udhus fremtræder idyllisk med stråtag, en kridhvid facade og sprossevinduer. Udhuset er udført med en dobbeltgarage samt to længer, hvor den nordlige fløj rummer en jagtstue med direkte udgang til haven, og i forbindelse hermed er der et gæsteværelse og bad. Den resterende del af den forhenværende stald er allokeret til fitnessudstyr. Østfløjen er anvendt til maskiner og køretøjer.

Stuehuset er i halvandet plan, hvor stueetagen gennemgik en omfattende renovering i 2015-2016. Her blev badeværelserne moderniseret med møblement fra Kvänum, der er opsat garderober af samme fabrikat samt renoveret gulve.  Det samme plankegulv går igen i hele hjemmet på nær de rum med klinkegulv. Sidst blev der installeret et jordvameanlæg i 2019. Udhuset blev renoveret i 1996.

Den flotte hall fører videre til de tre stuer. I den midterste stue er der en brændeovn i hjørnet, mens den store vinkelstue har åben pejs. Spisestuen ligger tilstødende køkkenet, og i forbindelse hermed findes bryggerset. I stueplan er der også et gæstetoilet, og på førstesalen ses fire værelser, hvoraf det ene har udgang til en altan. Der er videre to badeværelser: et med brus samt et med badekar og separat toilet. Den fine vinkælder sætter prikken over i’et.

Rolig beliggenhed tæt på byen

Ejendommen ligger isoleret, men samtidig fordelagtigt med mindre end 10 minutters kørsel til Rønde, hvor der findes gymnasie, privatskole og indkøb. Derudover har man også kort afstand til Løgten og Hornslet, mens man når badestranden på få minutter i bil. Turen til Aarhus centrum og lufthavnen kan klares på en halv time.

Afstand til ...

  • Aarhus Airport 23 minutter
  • Århus 23 minutter
  • Indkøb8 minutter
  • Rønde12 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser