Solgt

Kirkestien 4, Søvind, 8700 Horsens

Stor murstensvilla med smuk have i Søvind

Placeret idyllisk ved siden af Søvind Kirke er denne villa et flot syn. Den knap hundrede år gamle ejendom har en sjælfuld dybde med flotte detaljer og store, åbne rum fordelt over to plan. Tilhørende er en romantisk landsbyhave, som er lokalt kendt, og flere gange om året har været åbnet for offentligheden. 

Byggematerialer fra den forhenværende skolebygning

Huset er opført i 1925, men de lyse mursten dateres længere tilbage. Årene før stod Søvind skole på grunden, og da den brændte, genbrugte man stenene. I dag fremstår boligen, som har tilnavnet “Hytten”, stadig nydelig med den lyse facade samt de originale, hvide sprossevinduer og et engoberet, sort tegltag. Betragt også det særegne indgangsparti med et zinkspir eller Classica-glashuset, der er en naturlig forlængelse af boligen.     

Indenfor fortsætter den charmerende stil med et herskabeligt islæt ved eksempelvis de fine fyldningsdøre med messinggreb, stuklister og vægpaneler samt trægulvene. Kvadratmeterne er fordelt over to etager, og i stueplanet er der fire stuer foruden et køkken med udskårne fronter og en hvælvet åbning ind til et alrum. Den buede detalje går igen i entréen ved både hoveddøren og væggenes udformning. Etagen afrundes af et bryggers, et badeværelse med gulvvarme, et mindre disponibelt rum og et værksted. 

Første sal er inddelt med endnu et badeværelse, som har et badekar, og derudover er der fire værelser og en stor stue, hvorfra en sydvendt altan tilgås. Her er der både morgensol og udsyn over den frodige have. 

En oase på næsten 3.800 kvadratmeter 

Haven har flere gange om året været åben for besøgende. De mange hyggekroge og sektioner omfatter solrige terrasser såvel som skyggefulde steder under de høje træer. Man finder også højbede med farverige blomster som eksempelvis rhododendron og tulipaner. Ligeledes er der gode muligheder for at dyrke grøntsager i køkkenhaven med to væksthuse ved siden af. 

Søen er også bemærkelsesværdig med et areal på omtrent 300 kvadratmeter. En gangbro fører over vandet, hvori åkander og andre vandplanter vokser. I det hele taget er udearealet anlagt med sans for biodiversitet, og derfor er der et rigt dyreliv med forskellige insekter og masser af fuglesang. 

Godt lokalområde

Matriklen er placeret på en stille vej som nabo til den hvide kirke. Byen er hyggelig, aktiv og naturrig, hvilket kun bliver understreget af Søvind Bæk, som løber ved siden af. Skoven Søvind Plantage er inden for gåafstand, mens Brigsted Strand er omkring to kilometer væk, hvorfra der er udsyn til Vorsø og Horsens Fjord. Byen har også et væld af foreningstilbud med eksempelvis idræt på grønne engarealer og øvrige sportsfaciliteter. Der er med andre ord masser af liv i lokalsamfundet, og både skole, børnehave og indkøb er tæt på. Derudover bosætter man sig nær flere større byer såsom Odder, Horsens og Aarhus. 

Afstand til ...

  • Aarhus40 minutter
  • Horsens15 minutter
  • Indkøb2 minutter

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser