Elsdyrvej 4, Skåde Bakker, 8270 Højbjerg

Gennemtænkt og moderne villa på 515 etagemeter i Skåde

For enden af en privat, blind vej i Skåde, højt hævet i landskabet med udsigt over trætoppe og Aarhusbugten i det fjerne, finder I denne imponerende villa, der præsenterer sig med et moderne udtryk iklædt sublime materialer fra inderst til yderst. Huset stod færdigt i 2015 og er opført efter tegninger af Vision Arkitekter, der på fornemmeste vis har formået at skabe et velfungerende hjem, som på én og samme tid byder på familievenlig hygge og enorme, luftige - nærmest museumsagtige - rum. 

Arkitektonisk i særklasse

Alene facaden er et studium værdigt, for her udgør to markante, skiferbeklædte rektangler overdelen på en mere klassisk gulstensunderdel, og det er netop sammenføjningen af de to elementer, der bidrager til at fremmane den eksklusive, særegne æstetik. Der er i udformningen af boligen selvsagt også tænkt på lysindfaldet, hvorfor man ser et væld af høje, brede vinduespartier, som i kraft af deres strategiske placering understøtter den i forvejen forrygende atmosfære.

Også inden døre fremstår den flotte villa med et arkitektonisk overskud langt udover det sædvanlige. Det vil eksempelvis blive bemærket, at den sublime loftshøjde i køkken-alrummet og den tilhørende åbne etageadskillelse til stuen i førstesalsniveau bidrager med et behørigt velkomstindtryk, ligesom ensartede og nøje udvalgte materialer er et allestedsnærværende faktum. 

Store, åbne rum

Netop det højloftede køkken-alrum udgør centrum i det overordentligt rummelige hjem på 327 kvadratmeter, hvortil endnu 188 kvadratmeter er tilgængelige i kælderen. I alrummet ses Multiform-køkkenet, der er arrangeret med enkle, tidløse fronter og stålbordplader. Hvidevarer såsom vinkøleskabet, de to ovne og en maskinniche gemt bag de mørkegrå skabsmoduler, der nydeligt matcher de vedligeholdelseslette og særdeles slidstærke, italienske klinker på gulvet. Den røde tråd samles ligeledes op af rå murstensvægge og skiferbeklædning enkelte steder.

Via trappen med egetræstrin føres man til den næsten lige så rummelige stue på førstesalen, hvor stilen er videreført med planker af eg og et henrivende lysindfald. Herfra er der desuden adgang til en overdækket altan, og etagen afrundes af forældresuiten med walk-in-closet og badeværelse. Interiøret er naturligvis fra Multiform-inventar og italienske klinker, omend farveskemaet er vendt om i forhold til alrummet.

Det resterende af boligarealet består af et afsnit med fire regulære værelser, der parvis har udgange til to altaner - ganske som det sås i stuen. Sammesteds finder I et toilet og et badeværelse.

Afslutningsvis er der kælderen, som foruden det store garageareal med to elporte også indeholder et praktisk bryggers, et viktualierum, et depotrum. De mange teknikinstallationer er ligeledes gemt af vejen i et rum for sig. 

Integrerede udearealer

Endnu et af de utallige steder, hvor villaens gennemtænkte arkitektur kommer fuldt ud til syne, er i haven. Denne blev anlagt i samarbejde med den navnkundige havearkitekt Tor Haddeland i 2016. Stilen er enkel og bryder elegant husets stringente linjer - en bevægelse, som samtidig muliggør at terrasserne vender optimalt i forhold til solen. 

Udearealerne indledes af den betragtelige, delvist overdækkede terrasse med udgang fra alrummet, der tillige er udstyret med et massivt loungemøbel i indfarvet beton. Miljøet fortsætter videre rundt om hjørnet til den sydvendte sektion. Det skal endelig også bemærkes, at haven er arrangeret således, at den i vid udstrækning er vedligeholdelsesfri. Robotplæneklipperen tager sig af det meste, og da grunden er beplantet med vildtvenlige vækster, vil rå- og dådyr ofte opleves i haven.

Afstand til ...

  • Aarhus C5 minutter
  • Aros10 minutter
  • Gourmet Restaurant 2 minutter
  • Havet2 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser