Strandvejen 142, Komponistkvarteret, 8000 Aarhus C

Imponerende storvilla ved Marselis Skoven og med udsigt til Aarhusbugten - mulighed for bådplads i indre Marselisborg Havn

På én af Aarhus måske bedste adresser står denne imponerende storvilla fra 1919. Ejendommen udmærker sig ved dens elegante fremtoning, dens størrelse og det overflødighedshorn af særegne og originale detaljer, man finder her. Æstetikken og udformningen er fra yderst til inderst ærkeherskabelig med markante, højloftede stuer og smukke gulve, og som en uovertruffen kvalitet er også udsigten mod øst til Aarhusbugten i absolut særklasse.

Et karakteristisk udtryk

Facadens bombastiske udseende gør ikke noget forsøg på at skjule boligens rummelighed, og her er da også tale om en ejendom, der med et beboelsesareal på 368 kvadratmeter, en kælder på 164 kvadratmeter samt en uudnyttet anden sal giver god plads til en større familie med tilhørende gæster foruden en potentiel erhvervsafdeling. 

Når man træder inden døre i den suveræne bolig, møder man i stueplan to stuer med elegante sildebensparketgulve. I den ene er der arrangeret en velfungerende pejs, og herpå følger yderligere to stuer i forlængelse af hinanden, der blandt andet kan bryste sig af plankegulve og udsøgte silketapeter på væggene. Den fornemme stil understreges yderligere af sirligt udført stukkatur, radiatorskjulere og det rige lysindfald, som modtages via de mange vinduer og karnappen. Køkkenet præsenterer sig med en enkel stil, der stemmer godt overens med ønsket om at bevare det oprindelige udtryk.

En overflod af detaljer

Det er nærmest lige meget, hvorhen man vender blikket. Man vil i alle tilfælde få øje på reminiscenser fra husets opførsel eller den efterfølgende ombygning i 1930. Ved trappen til førstesalen ses blyindfattede ruder med dekorative motiver, og det samme vil man bemærke i vinkælderen, hvor Bacchus er afbilledet - hvem ellers? I kælderen står desuden til stadighed det gamle komfur, som tjenestefolkene brugte, og tilkaldeanlægget, hvorigennem herskabet kunne signalere ønske om assistance er også bibeholdt for spøgens skyld. Det eneste, der fremtræder tydeligt moderniseret er de to badeværelser - ét på førstesalen og ét i kælderen.

I tillæg til de mange stuer består stueplanet slutteligt af en henrivende udestue, et garderoberum og et gæstetoilet. Førstesalen indeholder syv værelser, hvoraf to har tilknyttet egne altaner. Dertil kommer en møblérbart repos, et toilet og det føromtalte badeværelse. Kælderen fuldendes af fire disponible rum.

Haven og beliggenheden

Grundens 1.489 kvadratmeter er velanlagt med fine, solrige terrasser nærmest huset, og rundt om hele herligheden spreder sig en anseelig plæne. Gamle, krogede træer bidrager til at skabe den helt rigtige fornemmelse, og i indkørslen er der mulighed for at parkere adskillige biler. Garagen er velholdt og udført i en stil, der korresponderer med resten.

Adressens fortræffelighed er en kombination af flere faktorer. For det første er der naturligvis den smukke udsigt til vandet og havnen, men også de mange muligheder, som Aarhusbugten giver i forhold til udeliv, er værd at medregne. Det gælder eksempelvis sejlads, roning af forskellig art samt slet og ret badning. Fiskeri kan også bedrives med succes. 

Dernæst følger videre den fordelagtige nærhed til grønne, rekreative arealer. Mod syd ligger Marselis Skoven, hvor Thors Møllebæk løber gennem ganske nær huset, og i modsat retning finder man hurtigt vejen til Mindeparken. 

Det hele bindes sammen af tredje led i rækken, nemlig den overordentligt begrænsede afstand til midtbyen, hvor man kan besøge velrenommerede restauranter i hobetal, gøre indkøb i de mange specialbutikker eller opleve kunst og kultur i verdensklasse. Det skal desuden anføres, at også de mere praktiske foranstaltninger såsom pasningstilbud, skole og gymnasium er let tilgængelige fra hoveddøren

Afstand til ...

  • Aarhus Banegård10 min. på cykel
  • Mindeparken1 min. på cykel
  • Motorvej E4510 min. i bil
  • Tivoli4 min. på cykel
  • Vandet2 min. på cykel

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Torben Snedevind

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser