Solgt

Maarup Bakkevej 25, 8305 Samsø

Sommerhus på Samsø med udsigt til Jyllandsbæltet

Et par kilometer fra den mindre landsby Mårup på Samsø finder man dette skønne sommerhus, der emmer af klassisk, dansk sommeridyl inde såvel som ude. Huset blev oprindeligt opført i 1969 efter tegninger af arkitekt Keld Danø, som med en sjældent sikker streg formåede at inkorporere den særegne beliggenhed, hvorfor udsigten over vandet og naturgrundens nuancer er en væsentlig del af æstetikken. 

En beliggenhed i særklasse

Ejendommens absolut mest iøjnefaldende vartegn er den fremragende beliggenhed på den nordlige del af Samsø blot 150 meter fra kystlinjen. På vandet ses eventyrlystne fritidssejlere, som de glider forbi på Mårup Vig på vej til Tunø Havn eller det gamle fiskerleje ved Mårup Havn, der ligger omtrent 500 meter mod øst. Her er endvidere en restaurant, som kan besøges i sommerhalvåret.

Det fortrinlige syn mod syd og vest inkluderer således, foruden havets beroligende bølger, også Tunø Havn, og i klart vejr ses Jyllands kyst på den modsatte side af det brede bælt. Den eminente placering i landskabet underbygges yderligere af de landlige omgivelser, hvor de græsklædte klitter til fulde medvirker til at fremkalde den helt rigtige atmosfære. Grundens 7.244 kvadratmeter er mestendels holdt i en naturgrundstil, og kun på et mindre areal tæt ved huset bliver beplantningen passet. For en generel betragtning kan det anføres, at sommerhusets beliggenhed på elegant vis kombinerer det behageligt og landligt afsondrede med nærhed til Mårup, som er en lille landsby med mulighed for dagligvareindkøb.

Gennemført indretning i smagfulde materialer

Som indledningsvist nævnt er huset arkitekttegnet, og denne omstændighed fremgår allerede fra facaden ganske tydeligt, hvor den ligelige fordeling af sortmalet træværk og hvide murstensmure tager sig fornemt ud i samspil med den skiftende retning på taghældningen.

Boligen falder i to afsnit, henholdsvis hovedhuset og et anneks, der forbindes ved en skøn og ugeneret terrasse i midten. Et gennemgående træk er væggene, der er beklædt med træpaneler. Huset er velholdt, og der er løbende foretaget renoveringer, herunder badeværelse og gulve i hovedhuset med indlæggelse af gulvvarme, køkken samt en renovering af annekset i 2005, dog med undtagelse af badeværelset. 

Planløsning i forskudte niveauer

Beboelsesarealet opmåles til 99 kvadratmeter, hvoraf 70 kvadratmeter er allokeret til hovedbygningen, mens annekset står for de resterende 29 kvadratmeter. 

Hovedhuset centrerer sig om et markant køkken-alrum, der modtager et rigt lysindfald gennem de store vinduer mod syd og vest. Køkkenet er arrangeret med en nyere ovn fra 2014 og en induktionskogeplade fra 2016, og i den modsatte ende af rummet - det oplagte dagligstueafsnit - er der installeret en hyggelig brændeovn. 

Hævet et par trin i forhold til opholdsmiljøet gives boligens tre værelser samt et badeværelse med separat bruseniche, og i annekset er der yderligere to værelser samt et badeværelse. Tilknyttet annekset er desuden en fortrinlig terrasse.

Afstand til ...

  • Badestrand2 minutter
  • Højt til himlen Døgnet rundt
  • Mårup By5 minutter
  • Mårup Havn4 minutter

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser