Fynsvej 101, 6000 Kolding

Bevaringsværdig bindingsværksejendom midt i Kolding

Bindingsværkshuset på Fynsvej 101 er et velkendt klenodie i Kolding. Ejendommen blev for første gang opført i 1699 og opbygget på ny igen i 1894, og den emmer derfor af historie og arkitektonisk særkende inspireret af barokken og nationalromantikken. Smukke, originale detaljer præger udtrykket på denne imposante bygning, som er renoveret og moderniseret med stor respekt for det oprindelige ophav. Beboelsen består af 244 kvadratmeter, og omkring huset ses en blomstrende have, der forstærker den romantiske stemning. Nærmiljøet er en udsøgt kombination mellem skov, vand og byens liv.

Friis’ villa

Det var efter sigende den indflydelsesrige tandlæge A.M.G. Friis, som, i samarbejde med professor Reinhold Mejborg, opførte ejendommen på matriklen, hvor den ligger i dag. Oprindeligt var huset tilknyttet en gård i Vejstrup udenfor Kolding. Friis blev betaget af byggestilen og valgte således at flytte ejendommen og etablere den på ny på Fynsvej 101. Undervejs bidrog Friis til at indsamle kulturhistoriske genstande, der skulle gå til Museet på Koldinghus, som han var medstifter af, men det forlyder, at han lod en del af disse fund indgå i byggeriet af bindingsværkshuset.

Her overtager man således en historisk ejendom, som er klassificeret bevaringsværdig i klasse 2. Det kraftige, sorte tømmer af egetræ, mønstermurværket og det røde tegltag vidner alt sammen om det gedigne bygningshåndværk, der udgør fundamentet for denne ejendom. Facaden er renoveret i 2017, og der er tilføjet nye kittede og koblede vinduer i 2022. Hoveddøren er den originale egetræsdør med jernbeslag og udskæringer, og inden døre fortsætter historiefortællingen med raffinerede træudskæringer og stuklofter suppleret med fine relieffer fundet i kælderen på Thorvaldsens museet i København.

Huset er indrettet med store, lyse og højloftede rum, og det egner sig perfekt til store selskaber, ligesom det indbyder til at gå på opdagelse. I alt rummer boligen fire værelser, et badeværelse, et gæstetoilet, tre stuer en suite, et spisekøkken og et bryggers, og flere mindre disponible rum og karnapper bidrager til den interessante planløsning. Køkkenet fra Multiform står i husets hjerterum, hvor store og små ofte samles på helt naturlig vis.

Haven består af en græsplæne, en blomstrende skrænt samt et afsnit med bærbuske, æbletræer og en grøntsagshave, og dele af haven er endvidere anlagt som vild skov, der tiltrækker et rigt fugleliv. Udelivet er også sikret i den solrige gårdhave og på tagterrasserne. Dertil hører en muret garage med plads til to biler samt opbevaring og værksted. Taget på garagen trænger til udskiftning.

Bynær beliggenhed

Bindingsværksvillaen er velplaceret i den centrale del af Kolding mellem Fynsvej og den stille Gl. Kongevej. Området stiller både natur og fornødenheder til rådighed, mens der ligeledes er ganske kort afstand til butiksliv og spisesteder i bymidten. Med bopæl her får man gåafstand til Marielundskoven og Kolding Lystbådehavn, og nærområdet imødekommer også børnefamilien med et habilt udvalg af skoler, pasningstilbud og fritidsaktiviteter. Derudover er det muligt at tilgå Kolding Banegård til fods, og motorvejen er let tilgængelig med blot en times kørsel til Aarhus og to timer til København.

Afstand til ...

  • Indkøb3 minutter
  • Kolding Centrum 5 minutter
  • Motorvej 5 minutter
  • Skole, daginst. m.v. 3 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christian Ahm Pedersen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser