Egelandvej 27, Starup, 6040 Egtved

Villa fra 2018 fuld at stil og kvalitet

I 2018 blev denne kvalitetsvilla opført. Moderne komfort og stil er nøgleord, der gennemsyrer alle hjørner og kroge. Læg dertil en flot udsigt over landskabet og en velanlagt have. Ejendommen ligger i Egeland ved Øster Starup, så alt til hverdagen er tæt på. Således opnår man en god kombination mellem funktion og æstetik inde som ude.

En særlig bebyggelse

Husets arkitektur er iøjnefaldende og særegen. Facaden er af træ og det sorte tag, der fortsætter ud over terrassen, understøttes af murstenssøjler. Den ene gavl er trukket frem i en spids, som både bemærkes udefra, men også i stuen indenfor.

Opholdsmiljøet udgøres af køkken-alrummet og stuen i direkte forbindelse. Der er hele 6,5 meter til loftet, som er beklædt med Troldtekt-plader. Sidstnævnte ses i øvrigt over hele huset, som også har gulvvarme overalt - selv i garagen.  Man har naturligvis også genveksanlæg, mens luft-til-vand-varmepumpen sikrer lave varmeudgifter. Udover det er dørene massive, og huset har centralstøvsuger og BWT anlæg. 

Den stilrene æstetik underbygges af det sorte Kvik-køkken med gråmelerede bordplader, der matcher de store fliser. Køkkenet har desuden en Quooker, indbygget kaffemaskine og en varmeskuffe. En træbeklædt væg skaber harmoni med boligens ydre og markerer overgangen til stuen. Her ses en flot udsigt via de store glaspartier i gavlen, og der er udgang til terrassen.

Forældresuiten har walk-in-closet og eget badeværelse. Badeværelset er flot med et moderne, firkantet badekar, en bruseniche og et væghængt toilet. Hertil har stueplanet to værelser og endnu et stilrent badeværelse foruden et bryggers. På første sal venter et stort, åbent rum med loft til kip og synlige bjælker. I den ene ende er der en altan, og i den modsatte er etagerne end ikke adskilt, så man herfra kan se ned i stuen.

Haven og ekstra faciliteter

Der er integreret garage i huset, men man finder også en separat garagebygning. Denne matcher boligens stil og er udført i to etager. Der er to porte til nederste etage, mens den øverste indeholder to gode, disponible rum. Man råder ydermere over endnu en udhusbygning med værksted, to mindre disponible rum og et disponibelt rum med en bred port.

Der er terrasse langs husets syd- og østside. Fra hjørnet, hvor de to sider mødes, går den imidlertid videre ud i haven. De rå pergola giver et flot resultat, ligesom det er charmerende, at terrassen rækker ud i havens sø. Sidstnævnte er en fortræffelighed i sig selv med sten langs bredden, en lille bro og velvalgt beplantning. I det hele taget er haven nydelig med hyggelige kroge og minimalistisk beplantning, der giver plads til udsigten. En smedejernslåge afgrænser indkørslen fra vejen.

Et nærmiljø med det hele

Ejendommen ligger naturskønt og landligt med den ro, det medfører. Eksempelvis løber Halskov Bæk lige i nærheden, og Nørreskov er kun en cykeltur fra adressen. Samtidig har man under halvanden kilometer til Øster Starup Skole, der går til 9. klasse. Indkøb findes ligeledes i cykelafstand. Hertil har Øster Starup et forsamlingshus med diverse arrangementer såsom lysfest. Placeringen er central i forhold til større byer med omtrent 20 minutter i bil til Kolding eller Vejle.

Afstand til ...

  • Indkøb5 minutter
  • Kolding18 minutter
  • Motorvej10 minutter
  • Vejle17 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christian Ahm Pedersen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser