Rosenvænget 11, Bredballe, 7120 Vejle Øst

Stor, eksklusiv villa direkte til Vejle Fjord

Lige ved et diskret fremspring på den nordlige bred af Vejle Fjord ligger denne pragtvilla, der toner frem med en karakteristisk, særegen arkitektur, materialer i absolut topkvalitet og en flot, ugeneret udsigt. Villaen er tegnet af Ginnerup Arkitekter og stod færdig i 2004, og blot ni år efter gennemførte man en omfattende ombygning under vejledning af arkitekt Søren Ravn. Resultatet er en moderne bolig, der på trods af sine ikke færre end 679 kvadratmeter til stadighed føles intim og hyggelig.

Første, uforstyrrede parket til vandet

Huset ligger så tæt på vandet, at man fra det store glasparti i køkkenafsnittet og i fra stuens tilsvarende i vinterperioden, når bladene er faldet er træerne, kan se bølgerne skvulpe ind på kysten. Mod venstre og i kort gåafstand ligger Tirsbæk gods, skovene og den fine Tirsbæk badestrand, og mod højre er der udsigt til Vejle by. På den modsatte side af fjorden ses de træklædte bakker ved Munkebjerg Skov, og lidt mod øst kommer stranden ved Sellerup til syne. 

På vandet glider alt fra større fragtskibe til lystsejlere i mindre både stille forbi på vej mod havnen længere inde mod byen, og på samme side som huset er der arrangeret stedsegrøn beplantning på skråningen. Året rundt kan man høre de beroligende lyde af vandet.

Nordiske materialer

Villaen er med fuldt overlæg opført udelukkende af materialer, som man finder i Norden - Danmark, Norge eller Sverige. Således faldet huset godt ind i omgivelserne, og det flotte trætag får endvidere følgeskab af markante glaspartier, der kan dækkes med flytbare skodder i teaktræ. Inden døre er den centrale del af huset bygget op omkring en konstruktion af svær douglastømmer, der stedvist er synligt eller gemt bag et imponerende akustikloft af egetræsstave i let varierende højde - samme løsning er brugt ved Operahuset i Oslo.

I hovedstammen af boligen ligger således på række de store, åbne rum, der indledes af en markant hall, hvorefter en stue, en smuk atriumgård og det førnævnte køkken følger. I åben forbindelse med køkkenet ses endvidere en stue i forskudte niveauer, der er forsynet med en pejs. Køkkenelementerne er fra Boffi.

På den vestlige side af midterstammen gives en integreret garage med direkte adgang til hallen og tre store værelser i forening med et badeværelse. Modsat er der indrettet en biograf med plads til tolv, et separat køkken med industrikvaliteter samt et hobbyrum, et kontor og en sublim soveværelsessuite med tilhørende walk-in-closet og et overdådigt badeværelse. 

Haven og beliggenheden

Grundens omtrent 4.000 kvadratmeter er anlagt med lige så stor nøjagtighed og raffinement som huset. Også her ses alene nordiske materialer, og rundt om huset er der etableret et væld af terrasser. Nogle har udsigt til vandet og andre er diskret gemt af vejen, så man kan færdes uden gener af enhver art. Adgang til ejendommen foregår af Rosenvænget, der er en privat fælles vej, og til ejendommen via aflåselig port og låge med dørtelefoni, ligesom der er overvågning og alarmsystem netop opgraderet i 2020.

Ved vandkanten rager en bådebro ud i fjorden. Denne ejes i fællesskab af vejens beboere, og det er derfor muligt at være medejer heraf, hvis det ønskes.

Den fredelige og rolige beliggenhed ved vandet er imidlertid ikke ensbetydende med lange afstande til hverdagens gøremål og Vejle by. Alt, hvad man har brug for, kan nås inden for en radius af omtrent to kilometer, og i bil tager køreturen til midtbyen under ti minutter. 

  • Værksted 19 m²

Afstand til ...

  • Indkøb2 minutter
  • Motorvej7 minutter
  • Skole, daginst. m.v.2 minutter
  • Vejle Centrum10 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christopher Thimsen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser