Solgt

Varnæsvej 80, Hostrupskov, 6200 Aabenraa

Store glaspartier og en flot udsigt til Aabenraa Fjord

Lidt syd for Aabenraa i Hostrupskov ligger denne flotte villa, hvor store vinduespartier i mahognitræ og en fortrinlig udsigt til Aabenraa Fjord slår tonen an. Huset er opført i 2006, og den veldisponerede planløsning udspiller sig på tværs af to etager, der samlet set udgøres af 369 etagemeter. Den skrånende grund er anlagt med en nydelig beplantning, og rundt om huset ses en altan, terrasser og flisegange.

En spændende beliggenhed

Fra altanen langs den ene side af huset og fra stuen er udsigten fænomenal. I forgrunden har man hustagene, og netop fordi landskabet i hele kvarteret skråner mod vandet, er de på ingen måde til hinder for, at man på mellemhånd kan se vandet i fjorden. Her sejler små som store skibe ofte forbi på vejen til havnen i Aabenraa. På den modsatte side af farvandet kommer skovene lige øst for byen til syne, og endnu længere ud mod det åbne hav kan man få øje på stranden ved Skarrev. Om aftenen er der en meget smuk udsigt til byen og husene, der ses oplyst på den anden side af fjorden.

Korteste afstand til vandkanten er ikke mere end 150 meter, og tager man en længere rute på ca. 400 meter, kommer man til en offentlig strand, som stort set kun benyttes af lokale. Stranden kaldes Bahamas grundet det hvide sand, det indbydende badevand og de store omkringliggende græsområder.

Præcist som på den nordlige side af fjorden er terrænet omkring huset i høj grad kendetegnet af skovarealer. I gåafstand ligger eksempelvis skoven ved Agsø. Aabenraa by nås på få minutter i bil, og det samme gælder for skole, pasningstilbud og indkøb. I et større perspektiv ligger ejendommen ligger også fordelagtigt i forhold til Sønderborg, og da motorvejen ligeledes er ganske nær, er der tillige gode trafikale forhold mod Trekantområdet.

Veltilrettelagt ude og inde

Villaen er bygget ind i den skrånende grund, hvorved stueplanet i retning af vandet er hævet svarende til én etages højde. Den store altan med glasafskærmning ledsages af mursten i gule nuancer, et mørkt tag og hvide sternbrædder. 

I opholdsrummet er loftet ført til kip, det sildebensmønstrede gulv blev lagt i 2021, og ind gennem det enorme vindue strømmer lyset. Køkkenet fremstår med hvide, grebsfri fronter, og de massive træbordplader, der matcher gulvets farve, er ført ned ad gavlene på køkkenøen. Stuen er videre udstyret med en indbygget brændeovn og to ovenlysvinduer.

Overetagen fortsættes af tre regulære værelser, hvoraf det ene er forsynet med et walk-in-closet og et nyrenoveret badeværelse. Arbejdet blev udført i 2021, og badeværelset har foruden bruseniche også en dobbeltvask. Endnu et badeværelse afrunder stueplanet, mens man i underetagen råder over yderligere to værelser, et bryggers og et badeværelse.

Garager og udearealer

Integreret i boligen finder man en garage med plads til to biler, og under den førnævnte altan, der tilgås fra stuen, er der skabt et overdækket terrassemiljø. Grundens 1.230 kvadratmeter er hovedsageligt anlagt med græs, hvorved den er nem at holde. Desuden har man på skråningen ud mod vejen etableret et vedligeholdelseslet plantelandskab med stensætninger og stauder. På den modsattte side af indkørslen blomstrer rhododendronbuskene.

Afstand til ...

  • Indkøb5 minutter
  • Lystbådehavn5 minutter
  • Skole6 minutter
  • Strand og skov4 minutter

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser