Sundparken 65, Aarøsund, 6100 Haderslev

Sublim villa med panoramaudsigt til Aarøsund og Lillebælt

Denne smukke villa blev oprindeligt opført til en bankdirektør i 1971. De seneste år er ejendommen løbende istandsat med et utrætteligt fokus på at elevere hver en kvadratmeter til eksklusive og moderne højder, mens de idylliske naturomgivelser fremstår som en gennemtænkt del af det samlede udtryk.

I anden række til vandet

Beliggenheden taler for sig selv, når den blå himmel, de tilsvarende blå bølger i Aarøsund samt de grønne vidder indrammer billedet på harmoni . Skumtoppene på vandet fra færgens sejlads eller fragtskibene og bådenes færden tilføjes sammen med de nære landstrækninger som en naturlig forlængelse af husets æstetik. Samtidigt betyder den korte distance til stranden, badebroen, havnen og badehotellet, at gåture langs vandkanten eller en forfriskende dukkert er oplagte aktiviteter som supplement til det henrivende vue. Eksempelvis cirkulerer en anlagt vandresti hele fem kilometer med start og slut i den hyggelige Aarøsund Lystbådehavn. Som en berigende destination venter dette maritime miljø, hvor de smukke linjer troner frem som et tegn på det summende liv af lystfiskere, havdyr, fritidsdykkere og besøgende, hvilket har været kendetegnende for området siden havnens opførelse i 1988.

Følger man ruten fra marinaen, er det kærkomment at gøre stop undervejs ved Gammelbro, der rummer mulighed for at proviantere med de daglige indkøb, inden man tilbagelægger afstanden på cirka én kilometer og vender tilbage til adressen. I så fald ankommer man til Sundparken 65, der i bedste forstand lever op til navnet med en placering i et aflukket kvarter, som nyder godt af at være omkranset af de indtagende, ugenerede arealer.

Uderum med sammenhæng

Udendørs præsenterer ejendommen sig som et udsøgt syn, der vidner om løbende modernisering og vedligehold. Alle detaljer fremstår nøje udvalgt, og således præger det sorte, glaserede tegltag eksteriøret som en eminent afrunding. Villaens elegante ydre bliver her til en særdeles velafstemt kontrast, mens materialevalgenes kombination smelter sammen med hegnet og naturens farvetoner. Yderligere udmærker haven sig med en velanlagt præcision i zoner, som tilpasser sig grundens skrånende udformning. Tre terrassemiljøer breder sig i den henseende formidabelt langs huset i hævet niveau, således at landskabet betragtes nemt fra enhver krog. 

Et hjem til livsnyderen

Allerede udefra er forventningerne i den høje ende og med god grund. Inden døre indfrier interiøret tilsvarende alle forhåbninger med sit gennemrenoverede indre. Loftshøje vinduer pryder som et gennemgående designvalg med et fantastisk lysindfald til følge. Dette ses tydeligt i stuerne, hvor udsigten og detaljerne frembringer en indbydende atmosfære. Gulvet udgør varme toner sammen med flammerne i spisesektionens integrerede pejs, alt imens at indbygningsspots flankerer vinduerne. 

I åbent rumforløb får spisestuen følgeskab af snedkerkøkkenet fra Culina, der er opsat i en U-form. De øvrige kvadratmeter består af både et gæstetoilet, et badeværelse samt tre værelser, som alle kan bryste sig af at have direkte udgang til fliseterrassen. Dernæst byder underetagen på endnu et badeværelse foruden et bryggers. Slutteligt råder etagen over to disponible rum en suite, som leder direkte ud til endnu en terrasse.

Afstand til ...

  • E4525 minutter
  • Indkøb10 minutter
  • Lystbådehavn4 minutter
  • Strand3 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christopher Thimsen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser