Rosinfeltvej 115, 6270 Tønder

Moderne villa med skarp arkitektur i Tønder

I et nybyggerkvarter i det vestlige Tønder står denne moderne og velkomponerende villa, der ude såvel som inde toner frem med en gennemført, stringent arkitektur. Facadens hvidmalede, vandskurede afsnit får modspil af sort, sibirisk lærketræ, og midt for, mod vejen, rejser villaen sig to etager høj, inden den endnu falder til etplansniveau ved udestuen. Det giver anledning til blandt andet en imponerende loftshøjde i alrummet, en tagterrasse og en hævet stue.

Elegant formgivning

Det er raffinerede løsninger, fremspring og tagets særlige udformning, der kendetegner denne villa fra 2009. Det store rum i midten af boligen er allokeret til den ene af stuerne og køkken-alrummet. De to afsnit er adskilt af en skabsvæg, der i køkkenet bærer ovnen og i stuen fungerer som reol. Køkkenet er desuden delvist remøbleret i 2019 med skabselementer fra Svane, der i kombination med de oprindelige dele fra Next Line fuldender det stilrene design med glatte fronter i henholdsvis hvid og olivengrøn. Køkkenøen er forsynet med et Quooker-armatur i messing.

Med få undtagelser er gulvet belagt med mørke, italienske klinker, og stuen og alrummet er ingen undtagelse. De brede vinduer i begge ender af rummet lader sollyset skinne ind i hjemmet - de motoriserede ovenlysvinduer med regnsensor bidrager også hertil. Via trappen føres man til stuen i førstesalsniveau, og herfra er der udgang til tagterrassen, hvis dæk er udskiftet så sent som i 2021.

Sammenhængen mellem hus og have

Boligens samlede 230 kvadratmeter består foruden de centrale opholdsrum af to sektioner - én på hver side. Den østvendte udgøres af det oplagte forældresoveværelse med tilhørende walk-in-closet og eget badeværelse med brus, dobbeltvask og kar, mens den vestvendte indeholder to værelser og et badeværelse. Selve huset afrundes af en udestue og et praktisk bryggers, og det er videre værd at bemærke, at der indlagt gulvvarme i alle rum.

I tillæg til tagterrassen er haven anlagt, så det altid er muligt at finde et læfuldt og solrigt sted. Rundt om selve huset er der ikke færre end tre terrasse, og dertil skal endnu tilføjes en fritliggende træterrasse. Beplantningen af velvalgt med græs, løvtræer, veltrimmede hække og blomsterbede. Integreret under husets tag gives et dobbeltgarage med elporte, og i baghaven står to skure.

Beliggenhedens fortrin

Huset ligger for enden af en lille, blind stikvej med fire villaer. Adressen hedder Rosinfeltvej 115, og fra indkørslen måler distancen til Tønders gamle centrum omtrent to kilometer. Der tilgås skole, pasningstilbud og flere dagligvarebutikker, ligesom her er regionale togforbindelser og et udmærket udbud af uddannelsesinstitutioner. Mod nord ligger et stort skovområde, og der er samtidig ikke langt til Møgeltønder og Schackenborg i vestlig retning.

Afstand til ...

  • Dansk-tyske grænse8 minutter
  • Indkøb5 minutter
  • Skole6 minutter
  • Tønder Golf Klub13 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christopher Thimsen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser