Dyrhave 44, Dyrhave, 6200 Aabenraa

Klassisk etplansvilla med enestående fjordudsigt

Her bydes sommeren altid velkommen på de ugenerte sydvendte terrasser med hvid dug på bordet og en velanrettet frokost med kølig hvidvin i glasset. Stedet kan nemt forveksles med en af Sydeuropas frugtbare kyststrækninger, da der her venter et 180 graders uhindret panoramavue over vandspejlet ved Aabenraa Fjord - fra boligen såvel som fra terrassen og haven. 

Velkomponeret villa

Det er arkitektonisk kvalitet, man møder på Dyrhave 44. Ejendommen er opført i 1971 og er i 1999 gennemrenoveret med stor respekt for det stilrene og er siden hen sirligt vedligeholdt. Byggestilen er minimalistisk med rene linjer og en vandskuret facade. Den rummelige dobbeltgarage er i 2017 opgraderet med to elektriske Barrit-porte, hvidtonet træloft samt betongulv med epoxybehandling. Fra garagen er der direkte adgang til boligen, der via denne indgang indledes af et bryggers med grovkøkken, integreret skabsplads og vaskefaciliteter.  

Boligens 256 kvadratmeter indeholder et rummeligt opholdsmiljø med en generøs stue i forbindelse med køkken-alrummet. Opholdsrummene er orienteret sådan, at både lysindfald og udsigten udnyttes til fulde og komplimenteres af et smukt åbent ildsted. Kvaliteten i boligen er tydelig - trægulvene består af hvidolieret ask, og afrikansk skifergulv pryder i hallen, på gæstetoilettet og foran pejsen i stuen. 

Køkkenet er fra Multiform med Vola-armatur og nyere hårde hvidevarer. Bordpladen er af granit, tilsvarende materialer og Multiform-elementer ses også på begge af boligens badeværelser. Fra soveværelset er der direkte adgang til et stort badeværelse indrettet med både sauna og Jacuzzi samt direkte adgang til terrassen. Et walk-in-closet fuldender voksenafdelingen. Endvidere er der yderligere to rummelige værelser og et disponibelt rum til opbevaring eller vinrum. 

Sluttelig er haven velanlagt med store farverige rhododendron og frugttræer - om morgenen kan man ofte få øje på områdets vildt i haven og sågar på terrassen. Skiftende årstider bemærkes ved gyldne skove i området såvel som på den modsatte bred, hvor Hostrupskovs træbeklædte bakker rejser sig.

Larmende stilhed

Fjorden fremtræder her som en blå kulisse, hvor den grønne beplantning udgør både forgrund og baggrund. Det kuperede terræn skaber særligt gode betingelser for udsigten, og man kan ofte se livlig aktivitet på fjorden med alt fra lystsejlere til fragtskibe såvel som solopgange, aftenrøde over vandet og funklende lys over Aabenraa by. Et af områdets helt særlige fortrin, er også roen der sænker sig, så snart man ankommer hertil. Det er en helt igennem formidabel oplevelse.

Omgivelserne er karakteriseret af varierede typer af natur. Nærheden til fjorden giver bademuligheder, og der er blot 200 meter til en privat strand, som er forbeholdt medlemmer af Dyrhave Ejerlaug - området har egen badebro, borde, bænke og grillplads. Det bakkede naturlandskab af enge, marker og skov tager over ved fjordens bred, her er der mulighed for at nyde vidunderlige gåture. Jørgensgård Skov danner en idyllisk ramme om turen ind til Aabenraa, hertil kan man cykle i nærhed af kysten og via stierne i Jørgensgård Skov til Aabenraas historiske centrum. Her tilgås dagligvarebutikker, pasningstilbud, skoler og kulturliv i rigt omfang sammen med de smukke rammer ved Lystbådehavnen.

Afstand til ...

  • Aabenraa9 minutter
  • Lystbådehavn9 minutter
  • Skov3 minutter
  • Strand3 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christopher Thimsen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser