Vesterende 48, Ballum, 6261 Bredebro

Charmerende, totalistandsat villa med udsigt til Vadehavet

Lige til venstre for den vestlige port ved Ballum Kirke ligger denne bevaringsværdige villa, hvorfra udsigten over de vidtstrakte marsklandskaber og Vadehavet er en væsentlig del af oplevelsen. Det samme gælder for den totalistandsatte villas smukke og velvalgte materialer, hvis udformning til stadighed vidner om en respektfuld omgang med det oprindelige udtryk fra byggeåret i 1875. 

Smukt, velproportioneret hjem

Villaen præsenterer sig med et æstetisk overskud inde såvel som ude, og allerede facadens udseende i kombination med beliggenheden ved kirkegården og den karakteristiske kirke fra 1100-tallet synes nærmest selv at proklamere sin bevaringsværdighed. Udefra ses således et rustrødt, halvvalmet tegltag, som får følgeskab af hvide og mørkerøde sprossevinduer og vandskuret murværk. Gesimserne bidrager tillige til den gennemførte stil, omend det i særdeleshed er den smalle frontispice, som indvendigt bliver til grundlaget for en henrivende udsigtspost, træder markant frem.

Den yderst vellykkede totalrenovering, der er en væsentlig, medvirkende faktor for husets høje standard, blev gennemført i år 2013 - og skønt der i sandhed er tale om en totalrenovering, hvor intet er efterladt uberørt, vil man straks bemærke, hvordan den originale æstetik er fastholdt uden at gå på kompromis med moderne og komfortable løsninger.

De indre fortræffeligheder

Præcist som facaden udmønter sig med et velproportioneret udseende, vil man også inden døre bemærke den høje standard. I det primære opholdsrum, hvor stue, alrum og køkken er arrangeret i åben forbindelse finder man således henholdsvis elegante plankegulve af douglasgran fra Dinesen og ølandssten. Sidstnævnte genfindes desuden på badeværelserne og i bryggerset. 

Det specialfremstillede snedkerkøkken i egetræ optager en central placering i rummet - både hvad angår dets eksklusive design med stringente linjer og de massive egetræselementer. Den sorte granitbordplade, der ses på øen, matcher nydeligt gulvets og hvidevarernes nuancer, mens de kraftige bjælker under loftet er med til at underbygge den veltilrettelagte stil. I stueafsnittet pryder en hvid, svensk kakkelovn, og qua rummets fine størrelse, er der mulighed for flere forskellige indretningsløsninger.

Boligen opmåles til 129 kvadratmeter i alt, og foruden opholdsrummet indeholder stueplan et bryggers, et badeværelse og et regulært værelse. Fra entréen er der endvidere forbindelse til første sal, der udgøres af et møblérbart repos, hvor den førnævnte frontispices indvendige udformning kommer til syne ved en markant karnap, der vender mod vandet. Endelig tilgodeses man af endnu et badeværelse af samme fornemme standard som det andet samt et yderligere et værelse.

Et særligt miljø

Grunden grænser mod øst an ved kirkegårdens stensætning, og rundt om huset ses en overskuelig have, hvor man på den ene side råder over en hyggelig terrasse med morgensol, mens man på plænen modsat kan opstille et havemøblement i vestlig retning. Foruden grunden, der omkranser selve huset, knytter der sig en strandgrund på 839 kvadratmeter til ejendommen. Denne er placeret ganske tæt ved den såkaldte Jens Rosendals bænk, som Tønder Kommune forærede digteren i 2012.

Lokalområdet kendetegnes særligt ved den ensartede og charmerende byggestil, der i høj grad kan henregnes til lokalplanens direktiver. Denne blev vedtaget i 2013 på baggrund af en større donation fra AP Møller Fonden, der havde til formål at restaurere hele den gamle landsby ud fra mottoet: “Ud med bølgeeternit, ind med strå og tegl”. Arbejdet blev foretaget i et samarbejde mellem Aarhus Arkitekterne, Tønder Kommune og Kulturstyrelsen.

Afstand til ...

  • Indkøb10 minutter
  • Rømø15 minutter
  • Strand5 minutter
  • Vadehavet4 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christopher Thimsen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser