Madvigs Allé 15, 4., 1829 Frederiksberg C

Flot og lys herskabslejlighed på indre Frederiksberg med en skøn vestvendt og solrig terrasse

Denne meget charmerende penthouselejlighed på Madvigs Allé på det mondæne Frederiksberg henvender sig til køberne, der vægter både charme, beliggenhed og plads lige højt. Det får man nemlig her. Derudover kan man fra lejligheden nyde en fremragende udsigt, og herunder solnedgang, med det karakteristiske tårn på Frederiksberg Rådhus som bagtæppe. 

Udsøgt beliggenhed

Den præsentable ejendom er beliggende lige i hjertet af Frederiksberg C med behagelig gåafstand til områdets mange attraktioner og tilbud. Det indbefatter blandt andet de lækre indkøbsstrøg på Gammel Kongevej og Værnedamsvej, de lokale kaffebarer og restauranter samt ikke at forglemme den elegante Frederiksberg Allé, der munder ud i Frederiksberg Have. For enden af vejen, få hundrede meter fra lejligheden, åbner i 2019 efter planen en ny metrostation i en bygning, hvor Madkulturens Hus også kommer til at ligge.

Umådeligt præsentabelt indgangsparti og trappeopgang

Det er svært ikke at blive i godt humør og en lille smule imponeret ved synet af det smukke ankomstparti med smedejernsport foran vindfanget og hoveddøren i stueplan. Herfra træder man ind i opgangens hall, der er kendetegnet ved original stuk, træværk og et smagfuldt farvevalg, der er konsistent hele vejen op gennem det elegante trappeparti. Der er i opgangen klassiske og smukke blyindfattede ruder med forskellige motiver på hver etage. Læg dertil, at der er vinduer i opgangen både mod syd og vest samt at der kun er en lejlighed på hver etage, sådan at de udskårne, originale trædøre ind til hver bolig kommer til deres ret.

Charme, lys og albuerum

Inden døre er der rigeligt med plads, hvilket man med det samme oplever i den store og møblérbare entré, hvorfra der er indgang både til den store pejsestue samt til spisestuen. De højloftede rum, panelerne, radiatorskjulerne og parketgulvene lægger tonen godt an. Pejsestuen vender mod øst og har et betagende lysindfald fra de store vinduer. Særligt at bemærke er, at pejsen er placeret midt i rummet som en skulptur, der er omgivet af de originale sildebens parketgulve. Bemærk i øvrigt, at der nemt ville kunne opsættes en skillevæg i pejsestuens ene ende, og dermed skabes et stort og brugbart værelse med egen indgang samt eget vindue. Denne alternative planløsning som andre lejligheder i opgangen gør brug af, kan ses i plantegningerne.

Et skønt levested med originale, herskabelige detaljer

Lejligheden er med dens aktuelle planløsning ideel for et par eller en single, som vægter det højt at bo med masser af plads, højt til himlen og et vidunderligt lysindfald. Lejligheden emmer af god karma og masser af lys fra tidlig morgen til sen aften. Fra den store pejsestue er der via et dobbelt en suite dørparti indgang til den herskabelige spisestue med markante stuklofter, høje paneler og originale lysindfatninger indarbejdet i stukkaturen i hvert af hjørnerne.

Perfekt placeret altan

Spisestuen har via et trefløjet dørparti adgang til altanen, som vender stik vest, og hvor man i hele sommerperioden kan nyde solen helt indtil den går ned sent om aftenen. Fra altanen er der et langt og bredt kig ud over områdets grønne haver, træer, bygninger samt til tårnet på Frederiksberg Rådhus. Der er fuglefløjt og en skøn ro på altanen, som tjener som en ekstra stue samt en naturlig forlængelse af lejlighedens boligareal i de varme måneder, ikke mindst fordi altandøren også kan åbnes i den højre del af de tre fløje, sådan at dørhullet bliver ekstra stort. Kigger man ned, ser man det hyggelige og aflåste gårdmiljø med cykelparkering og møblement til de lange sommeraftener ved den fælles grill.

Lejlighedens øvrige rum

Fra spisestuen ledes man gennem en lille fordelingsgang til køkkenet, værelsesafdelingen samt lejlighedens toilet, der er separat fra badeværelset. Køkkenet er stort og med mulighed for at indrette en god spiseplads, hvis man ønsker det. Der er fra køkkenet adgang til bagtrappen henholdsvis til et stort kosteskab med plads til vaskesøjle, hvor der er dag er installeret en vaskemaskine. Lejlighedens to værelser ligger i forlængelse af hinanden, og det forreste kan tjene som kontor eller påklædningsværelse. Fra soveværelset, der rummer en stor spejl-skabsvæg, er der indgang til lejlighedens badeværelse, som ikke er opdateret.

Velfungerende og harmonisk ejendom

Til at holde styr på ejendommen er der en lille og særdeles velfungerende ejerforening. Her klares generalforsamlingerne generelt hurtigt, da der er konsensus omkring vedligeholdelse af bygningen. Med til lejligheden hører også cykelparkering i gården, et fælles kælderrum til fx. vinterdæk og lignende samt et stort loftrum til opbevaring. Loftsrummet er beliggende lige over lejligheden, hvilket gør det nemt tilgængeligt. I den aflåste gård er der få og meget efterspurgte garager. Det kan være, at en ny ejer kan få komme til at få mulighed for at købe en af disse garager.
 
Levende og trygt nærområde

At bo på Frederiksberg giver den meget eftertragtede kombination af at have et trygt og rart nærområde og samtidig være indenfor meget kort afstand til de mange kulturelle tilbud i Hovedstaden. Det kan blive til mange hyggelige spadsereture i området - måske forbi den brostenbelagte Sankt Thomas Plads og ned ad Frederiksberg Allé til Frederiksberg Have samt til Københavns Zoo og Tivoli. Eller måske til Værnedamsvejs caféer og spisesteder og Gammel Kongevejs mange butikker. Der er desuden kort gåafstand til skole, dagligt indkøb og daginstitutioner. Her er masser af gode transportmuligheder, og inden længe kan man stå på den nye metrolinje fra et stoppested lidt længere nede ad Madvigs Allé, hvor den ender i Frederiksberg Allé. Forholdene for bilisten er også ganske gode, da en p-licens til Frederiksberg Kommune er noget billigere end i Københavns Kommune. Og da licenserne kun bliver udstedt til beboere, kan man altid finde parkering på i nærområdet og på Gammel Kongevejs mange sidegader.

Afstand til ...

  • Frederiksberg Have2 minutter
  • Metro1,5 minutter
  • Søerne2 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Hans M. Lilienhoff

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser