Ålesundparken 7, 5400 Bogense

Veludført trempelhus med flot udsigt i Bogense

Ejendommen blev opført i 2010, hvor nuværende ejer var den første til at vælge sin grund i udstykningen. Udsigten er fantastisk qua det åbne landskab med marker, skov og kig til vandet, hvor skibene sejler forbi i baggrunden. Ejendommen fremtræder flot med en gul murstensfacade, mørkt tag og en stor, matchende garage, og ude såvel som inde er fællesnævneren en lys, luftig og indbydende atmosfære. 

Huset opvarmes med jordvarme og ligger tilbagetrukket på grunden, hvilket efterlader masser af plads til parkering foran hoveddøren. Grunden grænser op til alt det grønne, så den rummelige stemning er intakt. Bygningerne er placeret, så der skabes et privat gårdmiljø, og flere steder på matriklen findes hyggelige udearealer, hvor udsigten kan beundres.

Udestue og balkon

Haven er anlagt af en havearkitekt med fokus på en vedligeholdelsesfri æstetik, og herude er der god plads til leg og afslapning. De mange solkroge udgør oaser, når solen står højt, og især de overdækkede arealer har en hyggelig stemning over sig. Både foran huset og omme bagved ud mod de grønne områder er der et overdækket areal, som alle er udført med Troldtektloft. 

Udestuen er opført af Alument Outdoor med glasfoldedøre, så der skabes en flydende overgang mellem ude og inde. Her kan man sidde i første parket til omgivelserne med en rolig udsigt til aftenhimlen. 

På balkonen træder udsigten også særligt i karakter, og heroppe er ligeledes et åbent og et overdækket afsnit.

Indretning med gode materialer

Huset er opført af Egebæk Byg, som har skabt et utrolig velindrettet hjem i halvandet plan med gulvvarme overalt. Indretningen bærer præg af gedigne materialer, ligesom der er en flot sammenhæng i indretningen med gennemgående elementer. Det er eksempelvis samme klinkegulv, som går igen i hele stueplan inklusiv badeværelset på førstesalen, mens det udsøgte trægulv breder sig fra ende til anden på overetagen. Køkken og badeværelser er arrangeret med inventar fra HTH og ens bordplader.

Rumfordelingen er favorabel med køkken-alrum, to værelser samt bryggers og badeværelse i stueplan, hvor førstesalen rummer en stue, yderligere tre værelser og endnu et badeværelse. Køkken-alrummet har direkte udgang til såvel terrasse som udestue, og rummet er lyst og lækkert. Begge badeværelser har brus, mens alle værelser har en god størrelse. Det ene værelse har walk-in-closet.

Stuen er indrettet med blotlagte bjælker, loft til kip og et uimodståeligt lysindfald ad det generøse glasparti i gavlen, som videre afslører den naturrige udsigt. 

Stort hus med stor garage

Ligesom huset er rummeligt med et rigt anvendelsespotentiale, så er garagen rummelig og yderst brugbar. Garagen er konstrueret, så længden og porten giver mulighed for at opmagasinere en båd på trailer, og over garagen er der et betragteligt depotrum med et solidt gulv, så det kan bruges til opbevaring. Garagen har plads til fire biler, men størrelsen taget i betragtning er det også oplagt at bruge stedet til eksempelvis gildesal, da den har masser af plads, gulvvarme og indlagt vand.

Tæt på vand, natur og by

Beliggenheden er på én og samme tid naturrig og bynær. Der er få hundrede meter til vandet, hvor man kan bade, mens en kort cykeltur fører til havnen, som er én af de største marinaer på Fyn. Her er der gode muligheder for at have båd, og ved havnen er der også et søbad med gode faciliteter inklusiv sauna. 

I umiddelbar nærhed findes skov og alle Bogenses faciliteter såsom svømmehal, bibliotek og indkøbsmuligheder samt H.C. Andersen Golfklub. Byen byder også på skole, pasningstilbud og idrætsaktiviteter. 

Afstand til ...

  • Bogense Marina 5 minutter
  • Indkøb5 minutter
  • Skole 5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser