Møllevej 2, 5610 Assens

Historisk borgmesterbolig i stemningsfulde Assens

På Møllevej 2 i Assens dukker denne sjælfulde ejendom op blandt tilsvarende charmerende ejendomme og byens faciliteter. Boligen er opført i 1895 med arkitektoniske træk fra historicismen, og boligen har sidenhen huset prominente beboere såsom flere borgmestre med sjove historier til følge. Løbende istandsættelser understreger ejendommens flotte stand, mens man nænsomt ikke blot har bevaret originale detaljer, men tilmed fremhævet dem.

Fra datid til nutid

Det var borgmester Mikkelsen - der i øvrigt var en travl herre, i og med han hertil var bankdirektør og direktør for jernstøberiet - som stod for de prominente ombygninger i ejendommen i omkring 1920’erne. Han havde sans for detaljen og tilføjede et herskabeligt udtryk med eksempelvis høje paneler og håndmalede loftkassetter, der nu definerer hjemmet. I løbet af 1950’erne kom en ny borgmester til, Larsen, som med hele ni børn medbragte liv og glade dage til adressen. Det er fra denne tid, man hører de mest underholdende historier om husets beboere, såsom den om barnet, der selv tog færgen til Jylland, eller den lille, der cyklede tre kilometer på sin trehjulede cykel. Som en ekstra sjov detalje har én af de tidligere ejere købt en parcel af den kendte gullaschbaron Harald Plum, så et skøde med hans underskrift forefindes.

Mellem 2006 og 2020 har nuværende ejer opdateret ejendommen løbende. Her omfattes forsatsvinduer fra Optoglas i hele stueetagen, ombygning af udbygningens stueetage til først butikslokale og nu opholdsmiljø, renovering af flere værelser og badeværelser samt afhøvling af gulve, maling af vægge og mere til. I 2021 forventer man, der bliver indlagt fibernet. Alle forbedringer er foretaget med en absolut respekt for hjemmet sjælfulde finesser.

Det gennemført resultat

Ved ankomst præsenterer boligen sig med gule mursten, granitsokkel og hvide fremspring med udskæringer, der blandt andet afslører ejendommens navn: Solvang. Tonen er således slået an, og inden døre følges der trop med et prægtigt lysindfald overalt, som fremhæver de smukke finesser. Velbevarede lædertapeter, hollandske kakler, vinduet med farvet glas og de sirligt malede lofter bibringer den imponerende ånd og atmosfære, som alle noterer sig ved besøg i hjemmet. Der er ikke sparet nogen steder, så alt fra børneværelser til opholdsmiljøer og forældresoveværelset med karnap samt badeværelse en suite emmer af den særlige aura.

Hvide fyldningsdøre adskiller naturligvis rummene på elegant vis, og stueplan omfatter to store stuer, et køkken, fire værelser og et badeværelse med kar. Boligen fortsætter i rigt omfang på førstesalen, hvor hele syv værelser og to badeværelser toner frem. Et væld af muligheder præsenterer sig i form af eksempelvis genetablering af butik i stueplanets ene stue, mens det største værelse på førstesalen også kan omdannes til et betragteligt køkken-alrum, hvormed flere generationer eller familier kan skabe sig et hjem under samme tag. Hjemmekontorer eller bed and breakfast er også plausible løsninger. Slutteligt råder man over en række disponible rum i kælderen.

Herlighederne fortsætter udendørs

Den private og smukke, parklignende have afslører også den sjælfulde baggrund i kraft af sine høje træer med over 100 år bag sig -  her kan eksempelvis fremhæves et tempeltræ og det hvide magnoliatræ, som beundres af nabolaget. Også lysthuset med tilhørende veranda leder tankerne tilbage på 20’ernes og 30’ernes pompøse havefester. Et originalt springvand udgør i dag et bed med pæoner og bonderoser, og i 2019 har man fjernet den gamle gulstensmur omkring haven, der nu afgrænses af marksten og sibirisk lærk.

Boligen matcher desuden omgivelserne, idet Assens er en charmerende, gammel og historisk købstad med fine huse og brostensbelagte gader. Ejendommen placerer sig midt i herlighederne med det resultat, at indkøbsmuligheder, handelslivet, købmandsgårde og spisesteder er lige rundt om hjørnet. Særligt om sommeren opleves et pulserende miljø med mange arrangementer i byen. Ydermere har man kort gåafstand til havnelivet med marinaen, hvorfra man kan glide ud i Lillebælt og Det Sydfynske Øhav. Endelig findes Tobaksgården tæt ved, der er et velbesøgt spillested med café og en lille biograf.

  • Erhverv 112 m²
  • Udestue 35 m²

Afstand til ...

  • Havnen5 minutter
  • Indkøb1 minut
  • Odense 30 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser