Over Kærbyvej 98, Over Kærby, 5300 Kerteminde

Idyllisk firelænget bindingsværksgård med stråtag og en eminent udsigt

Den omkringliggende og fredfyldte idyl er noget af det første man bemærker ved ankomst til Over Kærbyvej 98. Her går drømmen om en ægte fynsk bindingsværksgård med stråtag i opfyldelse, og det er svært ikke at være begejstret. Særligt den uforlignelige udsigt over Great Northern-golfbanen med tre anlagte søer, Hindsholm og Storebælt i det fjerne vækker glæde. Mod nord ser man Viby Mølle og Stubberup Kirke, der blot understøtter fortællingen om, at dette er et ganske særligt sted.

Charmerende stuehus og gode længer

Holder man af historie og ønsker et hjem med sjæl, så tilbyder gården alt det og mere til. Ejendommen har rødder tilbage i 1735, mens den nuværende firelænget bygning er opført i 1877. Ude som inde overvældes man af charmerende detaljer, og allerede ved ankomst gennem vognporten til gårdspladsen er dette at se. Den hvidpudsede gård komplementeres af det røde bindingsværk, vinduesrammerne og dørene, og sammen med det velholdte stråtaget, som i 2017 blev udskiftet til havesiden, emmer hele gården af en altomfavnende atmosfære, der er få forundt. Foruden stuehuset i halvandet plan gemmer ejendommen på to længer indrettet som stalde og en tredje længe, som er en gammeldags kørelade med porte i begge ender. Længerne tilbyder flere anvendelsesmuligheder for et mindre dyrehold eller som værksted eller atelier for den kreative sjæl.

Et rummeligt indre

Det nydelige stuehus blev gennemrenoveret i 1999 og siden er alt passet på og fremstår yderst velholdt og meget indbydende. Herinde er der lagt vægt på at skabe rummelighed, og indretningen er holdt i lyse nuancer med en romantisk vinkel, der ledsages af originale, stemningsskabende detaljer som bondehusvinduer, trægulve, rustikke gulvklinker samt synlige hanebånd og brændeovn. Stueetagen indeholder et køkken-alrum, en spisestue og en separat opholdsstue samt to værelser, hvoraf det ene har udgang til eget badeværelse. Der venter yderligere et badeværelse med en sauna, og afrundingsvis er der et bryggers. På førstesalen fører reposen til endnu to store værelser med loft til kip og synlige bjælker, og som en ekstra frynsegode har det ene sågar udgang til egen overdækket altan med udsigt til landskabet.

Kokkens arena

Stuehusets køkken-alrum er den perfekte arena for kokken til at slippe sine kulinariske evner løs. Det eksklusive køkken leder tanker hen på den franske landstil med hvide fronter, vitrineskabe med glaslåger og en muret kogeniche med emfang. Herude stilles spisebordet nær den åbne pejseindsats, der i vinterhalvåret udleder en dejlig varme.

Sommer og vinter 

Den store gårdsplads bliver det foretrukne tilflugtssted at tilbringe tid i allerede fra det spæde forår og frem til sensommeren. Det bliver næppe svært at finde en hyggelig lækrog at sidde uforstyrret i og nyde de lune årstider omgivet af den smukke beplantning i delikate farver, der står perfekt til den hvide facade og de røde detaljer. Gården omkranses af to mindre hestefolde på begge sider, så ønsker man at holde dyr, er det bestemt muligt.

Midt i den fynske natur

Med en så udsøgt placering i den fynske natur får man ikke kun en mageløs udsigt, men også kort afstand til Kertemindes gader og stræder med forretninger og dagligvarer. Der er ikke langt til offentlige transportforbindelser, og køreturen til Odense kan tilbagelægges på omkring et kvarter i bil. Takket være forbindelsen til ring 3 når man hurtigt motorvejen til resten af landet

Afstand til ...

  • Great Northern golfbane0 minutter
  • Kerteminde5 minutter
  • Odense15 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jes Fald

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser