Røjrupvej 66, 5550 Langeskov

Landejendom med enestående beliggenhed i Langeskov

Lyse hjulspor gennem en frodig, grøn allé fører til dette prægtige landsted lidt syd for Langeskov. Her ligger en klassisk landejendom placeret i enestående omgivelser, som gør hverdagen ualmindelig rolig og fredfyldt. De mere end tre hektar land folder sig nemlig ud i et skønt, varieret terræn, som åbner for et væld af muligheder for nye ejere. Naturen er en uadskillelig del af bopælen, der ikke mindst er velegnet til en familie med børn. 

Parklignende have

Arealet nærmest villaen er udlagt som en parklignende have, der byder på massevis af bærbuske og frugttræer, nye som gamle. Alt fra æble-, pære-, blomme- og kirsebærtræer til hindbær, solbær og hyldebær kan høstes på grunden, hvilket gør det muligt at inddrage egen avl i madlavningen. Dette forstærkes yderligere af en køkkenhave, der kan fungere som et godt skridt i retningen af at blive selvforsynende. 

Et rigt dyreliv og plads til hestehold

Ejendommen besøges jævnligt af rådyr, dådyr, gæs og diverse rovfugle, som især holder til ved mosen. Ved villaen er der i øvrigt et hønsehus, og når hønsene ikke opholder sig der, kan de let gå frit omkring. Med til matriklen hører tilmed tre folde, hvor man kan have heste eller andre dyr, hvilket også muliggøres af løsdriftsstalden. Afstanden til naboerne får adressen til at virke ekstra ugeneret, mens beliggenheden samtidig er central. Der er nemlig under fem minutters kørsel til motorvejen og få kilometer til centrum af Langeskov, som tæller skole, dagtilbud, indkøb og station med hurtig adgang til hele Danmark.   

Helstøbt landvilla

Villaen fra år 1900 har en harmonisk udformning i landstil med hvid facade, stråtækt tag og sprossevinduer. Indvendig tager boligen sig ligeledes indbydende og klassisk ud med bjælker, der ligger tværgående under lofterne og står frit i køkkenalrummet. At boligen har sjæl og charme understreges også af brændeovnen, førstesalens hyggelige kviste samt trappen mellem etagerne, og uderammerne inviteres dejligt inden for via lysindfald og udsigt til grønne blade gennem de mange vinduer. 

Familievenlig planløsning

Stueplan har et enkelt værelse, men er ellers inddelt i opholdsrum og praktiske rum som bryggerset, et badeværelse med dobbelt håndvask og desuden værkstedet og fyrrummet samt et stort lokale til forskellige formål. Det indbydende alrum er indrettet med et køkken fra omkring 2015, som passer fornemt ind i det generelle udtryk, i form af hvide fyldningslåger og bordpladen i valnøddetræ samt øens stenplade. Førstesal har tre værelser og en østvendt altan samt disponibel plads i loftsrummet. På adressen er der også fibernet, ligesom der inden for de seneste år er skiftet til opvarmning ved hjælp af et pillefyr. Sommeren nydes især fra havens brede terrasse, som skaber god forbindelse mellem boligen og den idylliske natur.

  • Udbygning Samlet 198 m²

Afstand til ...

  • Motorvejstilkørsel3 minutter
  • Odense15 minutter
  • Skole5 minutter
  • Togstation 5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jes Fald

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser