Skibhusvej 92, 1., 5000 Odense C

Flot og rummelig lejlighed med tagterrasse i Skibhuskvarteret

Hvis en yderst central og velholdt bolig står øverst på ønskelisten, så er det absolut værd at kigge nærmere på denne dejlige lejlighed på Skibhusvej 92 i Odense C. Hjemmet kendetegnes af mange kvadratmeter med lyse og indbydende rammer, hvor stilren, moderne komfort går hånd i hånd med originale detaljer og en fordelagtig planløsning med plads til familielivets udfoldelser. Ét af de helt store trumfkort er desuden muligheden for parkering i egen carport og ikke mindst den formidable tagterrasse med en solrig orientering mod vest.

Flot renoveret bolig i klassisk ejendom

Lejligheden breder sig på første og anden sal ovenover Skibhusslagterens lokaler i en pæn rødstensejendom fra 1912. Inden døre er der omkring 2010 foretaget en gennemgribende renovering af køkkenet og andensalen, som ydermere fik etableret et badeværelse i 2016. Senest er der bestilt nye brædder til træterrassens gulv, så den kommer til at fremstå i fantastisk stand. Endvidere er der et loftrum over andensalen til den overskydende opbevaring.

Opholdsrum til hverdagsrutinerne

Førstesalens entré leder direkte til det sammenhængende rumforløb bestående af køkken-alrum og stue, hvor det gennemgående, oprindelige trægulv betrædes. Køkkenet præsenterer sig flot med mørkt interiør, en håndvask i granit samt en pyrolyseovn for blot at nævne nogle af komponenterne, der gør køkkenet perfekt til de kulinariske udskejelser. Alrummet brillerer med en biopejs, foran hvilken det er oplagt at placere en spisesektion til middagsgæster, og endelig er der rum til at arrangere komfortable møbler til de afslappende stunder i stuen. Etagen afrundes af et nydeligt badeværelse med plads til at installere en praktisk vaskesøjle. Her er også en bruseniche og gulvvarme, hvilket tilsvarende findes på andensalens badeværelse.

Indretningsvenlige værelser

På andensalen venter tre værelser, hvor boligdrømmene kan realiseres med forældresoveværelse, børneværelser, kontor eller hobbyrum alt efter ønsker og behov. Mellem to af værelserne er der endda et lille gangareal, der kan fungere som en legekrog eller et læsehjørne.

Formidabelt udeliv

Fra køkkenet er der direkte udgang til den enestående tagterrasse, hvoraf den første del er overdækket, så duggen ikke generer. Da terrassen vender mod vest, er den et oplagt sted at nyde aftensolen med velsmagende grillmad på tallerkenen og kølig rosé i glasset, mens udsigten over byens tage beundres. Ejendommen råder også over et lille, fælles gårdmiljø, som er ganske hyggeligt.

Fantastisk placering midt i byen

Beliggenheden er én de mest centrale og attraktive i hjertet af Odense, nemlig i det charmerende Skibhuskvarter, som emmer af historie og sjæl. Alle byens bekvemmeligheder ligger inden for kort rækkevidde, så dagligdagens puslespil går let op med gåafstand til skoler, daginstitutioner, sportsfaciliteter, banegården og indkøb. Der er heller ikke langt til gågadens spændende forretninger, havnen med havnebad, specialbutikker, caféer og restauranter, mens Odense også er kendt for sine skønne, grønne områder, der inviterer til afstressende gåture under åben himmel. Pendleren tilgodeses ydermere med den nemme adgang til motorvejen.

Afstand til ...

  • Banegården5 minutter
  • God slagterforretning1 minut
  • Indkøb2 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser