Hvilke kompetencer har LILIENHOFF?

Rådgivning

LILIENHOFF har fokus på partnerskab med boligens sælger gennem tillidsvækkende og troværdig rådgivning, før, under og efter salget af boligen.

I sælgers interesse udfolder vi samtidig store bestræbelser på at opfylde køberens drømme gennem synliggørelse af boligens potentiale og attraktive egenskaber.

LILIENHOFF sætter en ære i at følge salget helt til dørs, så vi og sælger kan være sikre på en ordentlig afslutning på handlen. I den forbindelse forestår LILIENHOFF berigtigelsen af handlen, herunder skødeudfærdigelse, tinglysning og udarbejdelse af refusionsopgørelse.

Som et uafhængigt og frit ejendomsmæglerfirma lever vi i overensstemmelse hermed udelukkende af at formidle salg af vores kunders boliger.

Sælgers mand

Selvom LILIENHOFF gør meget for at tilfredsstille både sælger og køber, er det sælger, der har antaget os til at sælge sin bolig, og derfor er det i sidste ende sælgers interesser, som vi varetager.

I den forbindelse er vi hos LILIENHOFF i stand til at rådgive om samtlige forhold i en bolighandel med henblik på at sikre, at vores kunders interesser varetages bedst muligt. Men da vi er sælgers mand, er der visse opgaver i en bolighandel, som vi har valgt ikke at tage os af, selvom vi er i stand til det.

Ingen rådgivning om finansiering 

For eksempel rådgiver vi ikke køber om valg af eventuel finansiering. Vi henviser køber til købers egen rådgiver med henblik på valg af låntype og finansieringskilde.

Da man rådgivningsmæssigt ikke kan tjene to herrer på samme tid angående den samme ejendomshandel, har LILIENHOFF derfor på forhånd helt fraskrevet sig retten til at rådgive om finansiering af de huse, som vi sælger.

Læs mere om hvorfor det er en fordel, at mægleren er uafhængig